Enetale
Torsdag.
Paa en fremtrædende Plads i "Nationaltidende" læser jeg et Referat1 af nogle Udtalelser, som Hr. "Professor" Andersen, i sin Tid amerikansk Minister i Kjøbenhavn, nu Agent i Levertran, fornylig skal være fremkommen med ved en Fest i Chikago. Udtalelserne gælder den nyere skandinaviske Literatur, hvorom han bl.a. siger:
"Jeg tillader mig i Religionens, i det hæderlige Hjems, i Sædelighedens og den gode Samfundsordens Navn at nedlægge alvorlig Protest mod den pessimistiske, urene Literatur, hvormed det skandinaviske Bogmarked i senere Aar er blevet oversvømmet. Kræftskaden er naaet lige op til Koryfæerne. Denne Literatur er i højeste Grad ødelæggende for Sundheden, Renheden, Godheden og Livets dyrebareste Grundværdier. En Del af denne Literatur er ligefrem svinsk og fortjener intet ædlere Navn end Griseliteratur".
Disse, selv for en Levertransagent, temmelig fede Fraser, suppleres med alvorlige Advarsler mod at lade sig bedaare af den Kunst – den "fristende Form" – hvorover nævnte Forfattere raader, og Hr. Andersen ender med at opfordre til Krig mod den hele Literaturretning.
Til dette taabelige Opraab, som "Nationaltidende" applavderer, knytter saa Bladet nogle selvstændige Betragtninger over den gamle, saa omstridte Fordring: l'art pour l'art. Det begynder med at fremhæve, at Hr. Andersens Syn paa den moderne Literatur ikke er nyt for os, og mindst for "Nationaltidende"; og deri kan man kun samstemme. Det er derfor ikke let at begribe, hvad der har bevæget Bladet til at rejse helt over Atlanterhavet for at faa dette traurige Syn opfrisket. Hvad nemlig den "literære Avtoritet" angaar, som Artiklen tillægger den forhenværende Minister i Kjøbenhavn, saa er det vist ikke værd at tale for højt om den, og mindst i Kjøbenhavn. Iøvrigt er det mærkeligt nu at se den moderne Literaturs Tendensløshed angrebet fra den samme Side, hvorfra man i sin Tid netop ivrede imod den paa Grund af dens Tendens. Nu stilles der udtrykkelig den Fordring til Kunsten, at den skal have et Formaal udenfor sig selv; at den skal deltage i Arbejdet paa Menneskeslægtens Udvikling osv. Heri kan der jo maaske være nogen Mening, i alt Fald den, at da ingen virkelig Kunst frembringes uden ved Stød udvendig fra, vil den ogsaa virke tilbage udefter i samme Retning, hvorfra Stødet kom. At en Digtning har Tendens er visselig en god Ting, maaske en uundværlig Ting; maaske er den selve Sjælen i den; den Ild, der holder den hele kunstneriske Virksomhed i Gang. At lovprise det Skønne, Gode, Retfærdige; at brændemærke Skurkene, Narrene, Hyklerne – det er og har været og vil vedblive at være en værdig Opgave ogsaa for de skønne Kunster, og det nytter ikke at indvende herimod, at den er frugtesløs; at trods alt, hvad Literaturen har lovsunget og tugtet, er Verden ikke bleven et Haar bedre siden Verdens Skabelse. Er den maaske ikke bleven bedre, saa har Literaturen dog nok bidraget til, at den i alle Fald ikke er bleven værre. Uden Holbergs Jakob v. Thybo vilde vi sikkert have haft adskilligt flere brovtende Sabelraslere, end vi allerede har.
En saa direkte Tendens har det meste af den moderne Literatur ganske vist ikke. Men derfor kan den vel endelig nok have den opdragende Betydning for Samfundet, som man gør Fordring paa. Er der nemlig en Ting, vi i vor bevægede Tid, der vil reformere og restavrere Alt, ja opbygge en hel ny og lykkeligere Fremtid for Menneskeheden .... er der Noget, som Alle trænger til, Statsmænd, Politikere, Skolemænd og Præster, saa er det Menneskekundskab, tilforladelige og utilslørede Meddelelser om det underligt sammensatte Væsen, hvis Velfærd ogsaa er alle disse store Bestræbelsers Maal .... men det er netop, hvad den moderne Literatur med sin Sandhedstrang giver os. Og derfor skal vi være den taknemmelig.
Der fortælles i "Rigsdalerseddelens Hændelser" om en Poet, der omgaas med Tanken om at skrive et Heltedigt om Inokulation2 og en Opera – om Kartoffeldyrkningens Nytte3. Maaske er det den Art Digtning, "Nationaltidendes" amerikanske Professor drømmer om, naar han skriver om en Literatur, der "fremmer Samfundslivets Vel". For Eks. en Roman om Levertrans fortræffelig hygiejniske Egenskaber?
H. P.
Fortsæt til næste enetale.