Dagbog

En elskværdig Hotelvært har tilskrevet mig et Brev, hvori han beklager sig over nogle Ytringer, jeg forleden – i Anledning af Hr. Otto Riesz's Danmarksfærd – lod falde om vore Provinshotellers gennemgaaende Elendighed. Han paastaar, at min Udtalelse er ganske uretfærdig; at de danske Hoteller – baade i Kjøbenhavn og Provinserne – alle "er Mønstre paa Renlighed, Orden, god Betjening, fortrinligt Køkken og velaflagrede Vine", og beder mig sluttelig at bringe denne hans Protest til "Børs-Tidende"s Læseres Kundskab.

Jeg opfylder gærne hans Anmodning, men jeg fremturer haardnakket i min Fordømmelse, og jeg har en lang og smærtelig Erfaring at tale af.

Hotellerne i Provinserne er saa godt som udelukkende beregnede paa Handelsrejsende. Kun den, der ved Medbringelsen af store sorte Trækufferter og et distingveret Ydre kan dokumentere sig som saadan, kan vente at faa en god Modtagelse. D'hrr, Handelsrejsende, der regelmæssigt et Par Gange om Aaret og ofte flere Uger ad Gangen er Hotellets Gæster, er dettes væsenligste Støtte. Derfor betragter de det ogsaa næsten som tilhørende dem, og da de i Almindelighed staar paa kammeratlig Fod med Værten, falder det dem sjældent ind at øve Kritik, og alt faar da Lov at gaa i den gamle Slendrian.

Kommer en almindelig Lystrejsende til Hotellet, bliver han oftest – især om Vinteren – betragtet med samme skæve Øjne som en Fremmed, der trænger sig forstyrrende ind i en hyggelig Familiekreds. Man har bestandig en ubehagelig Fornemmelse af at være til Ulejlighed, og det betragtes halvt som en Fornærmelse ikke at vide Besked med Hotellets Indretning, dets Priser og Tiden for table d'hôte.

Men skal Danmark virkelig blive til et Turistland, kan dette Forhold ikke blive ved at bestaa, og jeg gentager min Opfordring til Turistforeningen om at tage sig af Sagen.

Det er næppe rimeligt, at man faar Hotelværterne til at drive deres Forretning i en anden Skure. Dertil er de for meget interesserede i at bevare Hotellerne som et Slags Gæstehjem for de Handelsrejsende.

Derimod kunde der maaske være nogen Mening i at sørge for Oprettelsen af smaa, hyggeligt udstyrede Sommerpensionater, hvor Lystrejsende kunde ty hen. Skulde der ikke rundt om i vore Provinsbyer findes nogle Damer – helst med lidt Sprogkundskaber – der vilde skabe sig en Stilling ved at forestaa saadanne Turist-Herberge?

De vilde i saa Fald glæde mangen nu saa hjemløs Vejfarende, og næppe heller selv være ilde faren derved.

Urbanus.