Dagbog

Det er ikke underligt, at saa mange unge Mennesker i vore Dage drages til Teatret. Er en Skuespillers Stilling for Tiden maaske ikke særdeles indbringende, saa er den til Gengæld ubetinget den nærmeste og sikreste Vej til Opnaaelse af den Berømmelse og Popularitet, som dog for alle unge Hjærter staar som den højeste Lyksalighed.

Mens en Videnskabsmand, en Kunstner eller Skribent (for ikke at tale om andre, endnu nyttigere Samfundsmedlemmer) i Almindelighed virker i aarevis, før hans Tilværelse anes udenfor en ganske snæver Kreds, behøver en ung Kommis eller Student blot at optræde en eneste Aften paa en kjøbenhavnsk Scene med en graa Hat paa Hovedet og en Haand i Bukselommen – hans Navn er da straks Almenejendom, hans Person kendt af alle; Damerne vender sig efter ham paa Gaden, og al hans Gøren og Laden refereres daglig i alle Byens Aviser. Og for hver Gang han skifter Hat, vokser hans Popularitet, hans Billede smiler os til sidst i Møde fra alle Boghandleres Vinduer, fra Tændstiketuier og Cigaretæsker, og naar han dør, optrykkes alle de gamle Skuespiller-Anekdoter og tillægges hans Vid, og han jordes under en Deltagelse og Sorg, som var han virkelig en af "Aandens Store".

Hænder det i Ny og Næ, at en dansk Komponist, Taler eller Skribent finder paa at optræde i en fremmed Hovedstad, bringes det danske Folk derfor ikke ud af Ligevægten. Om han har Held med sig eller gør Fiasko, bliver hans egen private Sag, og vedkommer ikke os andre.

Men lad en kgl. Skuespillerinde blive engageret til en Gæsteoptræden i Stockholm og en kgl. Skuespiller i Bergen – og hele Nationens bedste Ønsker og Forhaabninger følger dem. Vi føler alle, at her staar vor nationale Ære paa Spil, og med stigende Ængstelse imødeser vi Resultatet af den første Optræden. Vil det blive en Sejr eller et Nederlag? En kgl. Skuespillerinde gjort Fiasko – det vilde vi ikke kunne overleve! For hver Dag driver Korrespondancer og Bladnotitser Spændingen i Vejret – indtil endelig en Morgenstund et alenlangt Telegram forkynder for de beængstede Borgere, at Sejren er vunden, at Danmarks Ære er reddet. –

Nu nærmer Tiden sig, da de mange kære kendte Ansigter atter vil vise sig i vore Gader. Allerede i Dag gik det som en Løbeild gennem Byen, at N.N. var bleven set i en Droske paa Kongens Nytorv. Sikkert er det, at de vil alle være velkommen. Vi føler os dog ikke rigtig hjemme i vor By, før vi igen har vore Kælebørn i god Behold indenfor dens Mure.

Men et dobbelt hjærteligt Velkommen skal møde dem, der saa stolt bar Sejren hjem fra Stockholm og Bergen. Efter disse Triumfer tør der atter være Haab for gamle Danmark.

Urbanus.