I sin bog om Henrik Pontoppidan, Henrik Pontoppidan. Et nytdansk Forfatterskab (1917, s. 145), skriver Vilh. Andersen i sin omtale af Hans Kvast og Melusine fra 1907:
Hvor dybt der alligevel er til Bunden i hans Ironi, saa man, da han i en Notits i et Blad som Svar paa et Spørgsmaal om Betydningen af Bogens Titel forklarede sin Helt, denne lille gule Flødebolle med det grumsede Ansigt og de sodbrune Øjne, som en af Menneskehedens Faust-Karikaturer, en ny Ridder af den stækkede Ørns Orden. Historien er et Eventyr, siger han, Helten var en Ridder, der forelskede sig i Melusine, en underskøn og hjertensbrav Fe, der var Prinsesse i Lilleputternes Land. Han blev saa selv til Lilleput, men gækkedes af Minder om sin fordums Storhed. "I sine Drømme knuste han Himlen med sin Isse og omfavnede Uendeligheden. Han følte sig en Gud lig og blev til sidst traadt ihjel af en Skarnbasse. Hans smaa Medskabninger kaldte ham paa deres Lilleputmaal Homo sapiens. Det er udlagt Hans Kvast."
Trods 70 års bibliografisk arbejde af først Poul Carit Andersen, siden ægteparret Skjerbæk, er det ikke lykkedes at finde frem til denne notits der unægtelig også kan have stået mange forskellige steder i tiden efter bogens udgivelse den 4.12.1907.