De med rødt markerede rettelser i 2. Oplag er fulgt i Smaa Romaner 1893-1900. Den grundlæggende kollationering (sammenligning) af samtlige seks udgaver af Den gamle Adam er gjort af Thorkild Skjerbæk i et eksemplar der beror i Skjerbæk Arkivet.
Sidetal | 1. Oplag (1894) | 2. Oplag (1895) |
s. 7, l. 10 f.n. | den halvblottede Barm | en halvblottet Barm |
s. 14, l. 11 f.n. | Den unge Mand fik dog ikke lang Tid til at nyde sin Triumf i. | <#ae203d>Den unge Mand fik dog ikke lang Tid til at nyde sin Triumf.#ae203d> |
s. 19, l. 7 f.o. | saa' da | lagde da Mærke til |
s. 26, l. 10 f.n. | Blot den Maade, hvorpaa hun betragtede en Herre, | Saaledes har hun en stødende Maade at betragte en Herre paa, |
s. 27, l. 10 f.o. | ved enhver Lejlighed flager med sin Lidenskabelighed paa den latterligste Maade. | ved enhver Lejlighed paa den latterligste Maade flager med sin Lidenskabelighed. |
s. 27, l.12 f.o. | glubende | bloddrukkent |
s. 30, l. 12 f.o. | Uro | Bestyrtelse |
s. 32, l. 10 f.n. | han forsøgt | han nemlig forsøgt |
s. 37, l. 5 f.o. | overalt, hvor | altid, naar |
s. 40, l. 14 f.o. | Hjærne | |
s. 42, l.16 f.o. | ham med | ham i sin Nøddeskal med |
s. 43, l. 9 f.n. | det højst | det desværre højst |
s. 46, l. 10 f.o. | dannede | var der dannet |
s. 47, l. 11 | hende, men | |
s. 47, l. 2 f.n. | Nysgærrighed og drejede Øjnene | Nysgærrighed. Forsigtigt drejede jeg Øjnene |
s. 48, l. 6 f.o. | koralrøde | blegrøde |
s. 48, l. 11 f.n. | blaa-aarede | slanke |
s. 49, l. 8 f.n. | hurtigt og forbavset hen paa mig; | hurtigt hen paa mig – ligesom i sky Overraskelse; |
s. 52, l. 9 f.o. | det lille, | det lille, gudsvelsignede |
s. 52, l. 5 f.n. | den tornefulde Tyknings Ensomhed | Ensomhedens tornefulde Tykning |
s. 53, l. 8 f.o. | Gysning igennem hende. Hun bed sig i Underlæben, | let Gysning igennem hende, |
s. 53, l. 11 f.o. | febrilsk | nervøst |
s. 58, l. 2 f.o. | Der skal sent i Gaar Aftes være foregaaet en Skandale nede i Restavrationen. | Det fortælles mig i dette Øjeblik om en Skandale, der skal være foregaaet nede i Restavrationen. |
s. 59, l. 12 f.n. | Han er et ualmindelig begavet Menneske. Skønt han ikke er mere end toogtyve Aar har han allerede vundet Akademiets store Guldmedaille, har været paa Stipendierejser i Italien og Frankrig og nu nylig vundet en Pris for sit Udkast til det paatænkte nye Raadhus i København. Ved Siden af sin Arkitektvirksomhed plejer han alle Slags Smaatalenter, spiller baade paa Violin, Violoncel og Fløjte, er Sportsmand paa en Hals, særlig paa Kapsejladsens Omraade, dertil ivrig Jæger og Hundeopdrætter. | Han er virkelig et ualmindeligt Menneske. Skønt han ikke er mere end toog tyve Aar har han allerede vundet Akademiets store Guldmedaille, har paa sin Fod gennemvandret Italien og Frankrig og nu nylig vundet en Pris for sit Udkast til det paatænkte nye Raadhus i København. Ved Siden af sin Arkitektvirksomhed plejer han alle Slags Smaatalenter, spiller baade paa Violin og Fløjte, er Sportsmand paa en Hals, særlig paa Kapsejladsens Omraade. |
s. 62, l. 6 f.n. | da var det for mig, som om Haven | da var det, som om Haven |
s. 64, l. 11 f.o. | udenfor. Den dumpe | udenfor. Mit Hjærte fik med ét frygtelig travlt1. Den dumpe |
s. 68, l. 2 f.n. | Vove. Og sagte vilde jeg da hviske hen for mig: Gertrud – Gertrud – Gertrud! | Vove. |
s. 71, l. 1 f.o. | Menneskene enten som Engle eller som Aber, | Menneskene som Engle eller som Aber, |
s. 72, l. 9 f.o. | Mykenæ-Fund | Mykenæ Fund2 |
s. 74, l. 2 f.n. | pukkelrykket | |
s. 82, l. 4 f.n. | gad alligevel nok | gad for Resten nok |
s. 84, l.11.f.o. | Men nu ved Middagstid | Nu ved Middagstid |
s. 84, l. 7 f.n. | frygtelige Syner | haarrejsende Syner |
s. 84, l. 1 f.n. | barsk, udfordrende Mine, som vilde han med den tilbagevise | barsk, næsten udfordrende Mine, som vilde han paa Forhaand tilbagevise |
s. 85, l. 3 f.o. | Vi Mennesker | Ak ja, vi Mennesker |
s. 85, l. 10 f.n. | Ørn | Grib |
s. 90, l. 8 f.n. | sin Haand glide kærligt hen over | sin Haand glide beroligende hen over |
s. 91, l 1 f.o. | hun frygtsomt bortvendt, med nedslagent Blik. | hun bortvendt, med frygtsomt nedslagent Blik. |
s. 91, l 6 f.o. | hendes svulmende Lemmer | hendes hvide, trinde Lemmer |
s. 91, l 6 f.o. | vil flygte. | vil fly. |
s. 91, l. 12 f.o. | stolt | stoltelig |
s. 91, l. 7 f.n. | Aftenvandring | Aftentur |
s. 91, l 2 f.n. | slikke hans Haand. | slikke Skaberens Haand. |
s. 95, l. 9 f.o. | (med et Blik paaskøns over Brillerne) | med et Blik over Brillerne |
s. 96, l. 4 f.n. | Det var som | |
s. 98, l. 3 f.o. | Parodoks | |
s. 99, l. 10 f.o. | den Overspændthed | den lyriske3 Overspændthed |
s. 100, l. 8 f.n. | spillede paa Violin, Violoncel og Fløjte? | spillede paa Violin og Fløjte? |
s. 102, l. 2 f.o. | Randsel | Ransel |
s. 102, l. 2 f.n. | følte det i hint Øjeblik med vemodig Glæde, at jeg endelig, virkelig elskede! | føler det med vemodig Glæde, at jeg endelig, virkelig elsker! |
s. 103, l. 5 f.o. | jeg havde fået | jeg har fået |
s. 105, l. 1 f.o. | sidder jeg her | sidder jeg da her |
s. 106, l. 10 f.o. | Randsel | Ransel |
s. 108, l. 12.f.n. | i Steden for | i Stedet for4 |
s. 111, l. 11 f.o. | kødfulde | trivelige |
s. 112, l. 8 f.n. | Derpaa gik han med raske Skridt og aabenbart ganske vel fornøjet med sig selv tilbage | Hvorpaa han med raske Skridt og aabenbart ganske vel fornøjet med sig selv vendte tilbage |
s. 113, l. 1 f.o. | Kvæg | Boliger |
s. 113, l. 12 f.n. | snart stigende (...) snart | nogle stigende (...) andre |
s. 113, l. 8 f.n. | der ligger oppe | der laa oppe |
s. 113, l. 4 f.n. | der gaar | der gik |
s. 114, l.7 f.n. | Drejning af denne pludselig | Drejning pludselig5 |
s. 115, l. 6 f.o. | utallige hvide Hytter | smaa hvide Hytter |
s. 119, l. 7 f.o. | Øjets Vraa | Øjets Graa |
s. 120, l. 4 f.o. | Milsvej | Mils Vej |
s. 120, l. 8 f.n. | i Steden for | i Stedet for |
s. 121, l. 6 f.n. | dem – er det, som om en | dem – synes en |
s. 121, l. 5 f.n. | er det, som om en særegen Himlens Velsignelse hvilede | synes en særegen Himlens Velsignelse at hvile |
s. 122, l. 1 f.o. | Gaarde og til | Gaarde til |
s. 122, l. 8 f.o. | ikke forglemme | ikke helt forglemme |
s. 122, l. 11 f.n. | sømmelige Glæde | sømmelig Ungdomsglæde |
s. 123, l. 5 f.n. | naar man en stille, maaneklar Sommernat sidder ene derude | naar vi i stille, maaneklare Sommernætter sidder ensomt derude |
s. 123, l. 3 f.n. | højtidelige Susen, der | højtidelige Sus, der |
s. 123, l. 1 f.n. | fortælle om | fortælle os om |
s. 124, l. 9 f.o. | Haarbuske | |
s. 125, l. 5 f.n. | Men Mage til den Højtidsidyl, | Men en Højtidsidyl som den, |
s. 126, l. 7 f.o. | Larm, fortabe | Larm, - fortabe |
s. 126, l. 9 f.o. | sidde henne paa | sidde derhenne paa |
s. 126, l. 11 f.n. | Slægt efter Slægt sagtens | sagtens Slægt efter Slægt |
s. 126, l. 6 f.n. | Støvet! ... Og saa denne indbydende | Støvet! ... Ak ja! [nyt afsnit] Og saa den indbydende |
s. 126, l. 3 f.n. | Hvor dejligt det maatte være | Hvor dejligt maatte det ikke være |
s. 128, l. 8 f.n. | være et Uvejr | være Uvejr |
s. 129, l. 6 f.o. | lide denne forstyrrede | lide den forstyrrede |
s. 130, l. 3 f.o. | og med en grusom Viljesanspændelse kvæler han | og mens han med en grusom Viljesanspændelse kvæler |
s. 130, l. 2 f.n. | Kærlighed, Skønhed, Livets | Kærlighed, Troskab, Livets |
s. 131, l. 7 f.o. | fremhykler Gensynsglæde | fremhykler han Gensynsglæde |
s. 130, l. 1 f.o. | Billeder, skabte | Billeder skabte |
s. 131, l. 11 f.o. | dér i det store, mørke Moseøde, med en Baggrund af luende Solnedgangsskyer, og spejlede sig i det blanke, rødligt farvede Tørveskær, ved hvis Kant det knejser, | dér og spejlede sig i den blanke, rødligt farvede Tørvegrav … ensomt midt i det store, dystre Moseøde, med en Baggrund af luende Solnedgangsskyer, |
s. 131, l. 9 f.n. | Pensel; en Kunstenthusiast vilde hænge Billedet op paa sin Væg som et Klenodie; og dersom | Pensel; og dersom |
s. 131, l. 4 f.n. | kunde disse | kunde Synet af disse |
s.132, l. 1 f.o. | er os altfor afskrækkende | er altfor afskrækkende |
s.132, l. 3 f.o. | skælver min Sjæl | skælver vor Sjæl |
s.132, l. 5 f.o. | da vor gamle | da den gamle |
s.132, l. 3 f.n. | – – Jeg hører Kromandens Vogn køre frem for Døren. Jeg maa afsted nu for at naa Nattetoget. |
[strøget] |
s.134, l. 5 f.o. | brydes paa Borgmesterkontoret. | brydes paa det første det bedste Borgmesterkontor. |
s. 136, l. 5 f.o. | to røde Læber | to rosenrødmende Kinder |
s. 136, l. 8 f.n. | forduftede fra Hjemmet | rømmede fra Hjemmet |
s. 136, l. 5 f.n. | havde en Gang en | havde forleden en |
137, l. 10 f.n. | utaalmodige | utaalmodigt |
s.138, l. 1 f.o. | dog altid var | dog ellers var |
s.138, l. 2 f.o. | Jorden, - at han | Jorden og altid undte os det saa godt, – at han |
s.138, l. 7 f.o. | forbudne Frugt?" | forbudne Frugt?". |
s. 139, l. 4 f.o. | hele denne menneskelige | hele den menneskelige |
s. 139, l. 4 f.n. | Narre og sminkede | Narre og Hyklere og sminkede |
s. 139, l. 2 f.n. | for længe siden | for længe, længe siden |
s. 140, l. 8 f.n. | egentlig | egentligt |
s. 140, l. 4 f.n. | egne Principper | egne Teorier |
s. 141, l. 7 f.o. | morderlig Rus | ustyrlig Rus |
s. 141, l. 11 f.o. | han selv forklarede – var "absolut | han forklarede – med Vilje havde gjort sig "absolut |
s. 141, l. 5 f.n. | ham; og desuden | ham. Desuden |
s. 143, l. 3.f.n. | Ordet har ingen Menings, dersom man ikke dermed mener Nydelses-Frihed | Vi taler om politisk Frihed, personlig Frihed, Troesfrihed o.s.v.; men egentlig mener vi overalt: Nydelses-Frihed |
s. 144, l. 9 f.o. | Lidenskaber eller "Sjæleattraa" | Lidenskaber, Længsler eller "Sjæleattraa" |
s. 145, l. 7 f.n. | Drivhustemperatur | Drivshus-Ømfindtlighed |
s. 147, l. 3 f.o. | Finder du denne Pris for høj | Er denne Pris dig dor høj |
s. 151, l. 12 f.o. | vor Zone | denne Verden |
s. 151, l. 8 f.n. | Man saa' | Man anede |
s. 152, l. 4 f.o. | gribende Harmoni | storslaaede Harmoni |
s. 152, l. 9 f.o. | Hjærte | Hjerte [MÆRKELIG ÆNDRING] |
s. 152, l. 9 f.n. | sig ret af Hjærtenslyst rundt | sig rundt |
s. 154, l. 11 f.o. | Farvel; som med bævende Hjærte endnu tænkte paa sit Hjem, hvor han vilde blive savnet, paa sin lille | Farvel. Med bævende Hjærte tænkte jeg paa min lille |
s. 154, l. 12 f.n. | paa sin Plads | paa min Plads |
s. 154, l. 9 f.n. | Kirken: | Kirken. |
s. 154, l. 1 f.n. | Gang tilbage | Gang langeligt tilbage |
s. 155, l. 3 f.n. | Klarhed, en klosterlig Fred | Klarhed. Der hvilede over mig en klosterlig Fred |
s. 156, l. 1 f.o. | forfølge mig, ... | forfølge mig paa min ensomme Vandring, ... |
s. 156, l. 3 f.o. | Dale. Jeg kunde ganske tydeligt skælne de enkelte Stemmer og det højtydeligt tilbagevendende Ora pro nobis. | Dale. |
s. 156, l. 12 f.n. | Jeg havde dog næppe faaet Tid til at beundre den | Jeg havde dog næppe fæstet Blikket paa den |
s. 156, l. 10 f.n. | mægtigere, om end ikke slet saa farveprægtig Bue | mægtigere Bue |
s. 156, l. 6 f.n. | betagende Skue. Gennem den syvfarvede Æter-Port saaes det bagved liggende, vidtstrakte Regntaage-Landskab i et vidunderligt, ligesom forklaret Skær, – og jeg blev staaende som fasttryllet, aldeles fortabt i det ophøjede Syn. | betagende Syn. Jeg blev staaende aldeles fortryllet. Gennem den vældige, syvfarvede Æter-Port saaes hele det bagved liggende, vidtstrakte Regntaage-Landskab i et vidunderligt forklaret Skær. |
s. 158, l. 1 f.n. | lovsungne Sommerafteners ubrydelige Stilhed | lovsungne Sommeraftener |
s. 159, l. 9 f.o. | Selv Blikket krænkes i | Ogsaa Blikket krænkes overalt i |
s. 159, l. 12 f.n. | lokker, – | lokker i Aftenrøden, – |
s. 159, l. 5 f.n. | For det nytter dog ikke, at jeg | Ak ja, det nytter dog ikke, jeg6 |
s. 162, l. 9 f.n. | kuldskære | ømtaalelige |
s. 164, l. 2 f.o. | Maal, den hvidmalede Havelaage, og | Maal – d.v.s.den hvidmalede Havelaage – og |
s. 164, l. 7 f.o. | et ualmindelig kønt ungt Menneske | et smukt, ungt, uniformeret Menneske |
s. 164, l. 11 f.n. | Student | Søløjtnant7 |
s. 166, l. 11f.n. | Jeg blev mere og mere Idiot. | Jeg følte mig mere og mere som Idiot. |
s. 166, l. 8 f.n. | Da jeg var | Dog, da jeg var |
s. 166, l. 5 f.n. | betroet | betrot8 |
s. 166, l. 3 f.n. | Enkeltheder trængte | Enkeltheder alligevel trængte |
s. 166, l. 1 f.n. | Behændigt ledte jeg Samtalen hen paa det bestemte Afslag, jeg i sin Tid havde modtaget | Forsigt ledte jeg Samtalen hen paa mit forrige Besøg og det bestemte Afslag, jeg den Gang havde modtaget |
s. 168, l. 4 f.o. | om hende | om denne Dame |
s. 168, l. 9 f.o. | Flammer, og vi lægger | Flammer. Et frygtsomt Haandtryk ... og vi lægger |
s. 168, l. 11 f.o. | mig, der | mig, – mig! – der |
s. 169, l. 6 f.o. | Bækkelund, idet han – "af Fortvivlelse over en forsmaaet Kærlighed", som der stod – havde affyret | Bækkelund. "Af Fortvivlelse over en forsmaaet Kærlighed" – som der stod – havde han affyret |
s. 169, l. 11 f.o. | Enkeltheder. Efter at han i flere Dage havde gaaet ualmindelig tavs og indesluttet omkring, uden at ville spise eller deltage i de Andres Selskab, var han – fortaltes der – sammen | Enkeltheder. Der berettedes, at han i flere Dage havde gaaet ualmindelig tavs og indesluttet omkring, uden at ville spise eller deltage i de Andres Selskab. Saa var han sammen |
s. 169, l. 7 f.o. | et Orgie | et vildt Orgie |
s. 169, l. 2 f.o. | at have endnu en hvid Blomst at plukke. | ville plukke endnu en Blomst til sit Haar. |
s. 170, l. 5 f.o. | jeg kan ikke andet! | og hils hende! |
s. 170, l. 12 f.o. | daglig spiller Komedie med allehaande | daglig indøver sig i allehaande |
s. 170, l. 8 f.n. | dennes | en saadans |
s. 170, l. 2 f.n. | det, der hedder, at | det, man kalde, at |
s. 171, l. 3 f.n. | Sjælens uberørte Planteliv | Sjælens stille Planteliv |
s. 171, l. 2 f.n. | jeg bygge | jeg fremtidigt bygge |