Forbryderen der bed næsen af sin mor

Af Flemming Behrendt og Henrik Loft Nielsen

Om en mulig kilde til denne beretning har Knud Erik Riisager, Hammershøj, oplyst med et citat fra folkemindeforskeren Evald Tang Kristensen. Hvis det er herfra Pontoppidan har historien, anvender han ikke oplysningen om at forbryderen er præstesøn(!). Muligvis ligger endnu en bearbejdelse af stoffet imellem denne kilde og Pontoppidans ilægning af den i Mads Vestrups mund. Oplysninger herom modtages meget gerne.

Næsebidsmotivet er optaget i Stith Thompson's store værk Motif-Index of Folk Literature: A classification of narrative elements in folktales [... etc.], vol. 5, 1957, s. 258:

"Q586. Son on gallows bites his mother's (father's) nose off; punishment for neglect in youth."

Referencerne i Motif-Index er ikke undersøgt, men næsebidsmotivet synes at være kendt fra mange lande, bl.a. Indien og Spanien.

Historien kendes således også fra Polen – dog i en variant, hvor den dødsdømte bider sin mors øre af. Jan Deręgowski, Aberdeen, Skotland, kan huske at han i 1943 som 10-årig har fået denne polske version af historien fortalt af en præst.

TOLDERE OG SYNDERE, s. 226-227
Som det var [Mads Vestrups] Skik, begyndte han med en lille Historie. Det var om en ung Mand, der af Letsindighed blev Forbryder og efter en Række gruelige Misgerninger tilsidst maatte lade sit Liv paa Galgebakken udenfor sin Fødeby, hvor hans gamle Mor endnu levede. Den tidlige Morgen, da Henrettelsen skulde finde Sted, var mange hundrede nysgerrige Mennesker fra Omegnen paa Vandring derud. De stod tilsidst omkring Skafottet som en levende Ringmur, der kun var aaben til den Side, hvorfra 227 det uhyggelige Optog nærmede sig: først Politimesteren og Præsten, saa Bøddelen med hvide Handsker paa og Rakkerknægtene i Hælene, tilsidst den bagbundne og barhodede Forbryder mellem to Sluttere. Efter Dødsdommens Oplæsning blev der spurgt ham af Politimesteren, om han havde noget Ønske, som endnu kunde opfyldes. Han bad da, om han maatte se sin Mor endnu en Gang. Den gamle Kone blev saa hentet derop fra Landsbyen af en Politibetjent, og da hun var bleven ført frem for Sønnen, stod de en Tid stumme overfor hinanden og slog deres Øjne ned. Men saa gik den bagbundne Mand tættere ind til sin Mor og bøjede sit kridhvide Ansigt ned imod hende. Det tog sig for Mængden ud, som om han vilde kysse hende; men istedet bed han hendes Næse af. Og da han havde spyttet den blodige Klump fra sig, raabte han ned over hende, der var segnet om paa Jorden: "Det er min Tak, Mor, fordi du ikke revsede mig, dengang jeg var et ondt Barn! Du er den skyldige, og jeg forbander dig!" Derpaa knælede han ned for Præsten og bad om hans Velsignelse.

DE DØDES RIGE B II, s. 67-68
[Mads Vestrup] begyndte med at fortælle en lille Historie. Det var om en ung Mand, der af Letsindighed blev Forbryder og efter en Række gruelige Misgerninger tilsidst maatte lade sit Liv paa Galgebakken udenfor sin Fødeby, hvor hans gamle Mor endnu levede. Den Morgen, Henrettelsen 68 fandt Sted, var mange hundrede Mennesker fra Omegnen strømmede til af Nysgerrighed. De stod omkring Skafottet som en bred Mur, da det uhyggelige Optog nærmede sig: Først Politimesteren og Præsten, saa Bøddelen med hvide Handsker paa, saa Rakkerknægtene og tilsidst den bagbundne og barhovede Forbryder mellem to Sluttere. Efter Dødsdommens Oplæsning spurgte Politimesteren ham, om han havde noget Ønske, som endnu kunde opfyldes, og han bad da, om han maatte se sin Mor endnu en Gang. Den gamle Kone blev hentet og ført frem for Sønnen, og en Tid stod de stumme overfor hinanden. Men saa gik den bagbundne Mand tættere ind til sin Mor og bøjede sit kridhvide Ansigt ned imod hende. Det tog sig for Mængden ud, som om han vilde kysse hende; men i Stedet for bed han hendes Næse af. Og da han havde spyttet den blodige Klump fra sig, raabte han ned over hende: "Det er min Tak, Mor, fordi du ikke revsede mig, dengang jeg var et ondt Barn! Du er den skyldige!" Derpaa knælede han ned for Præsten og bad om Velsignelsen.

Den Historie — fortsatte han — havde hans egen fromme Mor engang fortalt ham, da han som Dreng havde forset sig og faaet en streng Straf.

Den Historie — fortsatte han — havde hans egen Mor engang fortalt ham, da han som Dreng havde forset sig og faaet en streng Straf.