Hvem er forfatteren?
Omslaget til manuskriptet med de biografiske insinuationer.
I Skjerbæk Arkivet ligger et manuskript på otte blade hvoraf de syv måler 18,85 cm i bredden og 26,1cm i højden. Disse syv blade er beskrevet på begge sider. Det første ark (II) er unummereret. De næste fire (III-VI) nummereret 1-4; de sidste to (VII-VIII) 1-2. Det ottende blad har folio-facon, måler 20,9 cm i bredden og 34 cm i højden. Det er foldet én gang og kun beskrevet på forsiden (der således måler 17 cm i bredden og 21 cm i højden). Det har formentlig, som nu, været brugt som omslag for de øvrige syv blade. Øverst til venstre, oven over et udklip af en annonce for Minders andenudgave fra 1902, er der med blyant anbragt en (antikvarboghandler)pris på 6,-. Iflg. Skjerbæks notat er manuskriptet erhvervet af Poul Carit Andersen fra hvis bo Skjerbæk har overtaget det sammen med så meget andet. Men Skjerbæk har måttet notere på en indlagt seddel at manuskriptet er "Uidentificeret". Størst interesse knytter der sig unægtelig til teksten på ark I; det er af hensyn til den det ville være værdifuldt af få forfatteren identificeret. Ortografien, med kj- og gj- og enkelte verbers flertal i nutiden=infinitv (have), tyder på en ældre (opdraget) skribent. Teksten er uafsluttet. Den omhandler flg. titler: Stækkede Vinger, Sandinge Menighed, trilogien om Det forjættede Land, Den gamle Adam, Nattevagt, Højsang og Asgaardsrejen fra 1906 hvoraf cirka-dateringen fremgår. Det hele ligner mere (en del af) et foredragsmanuskript end en artikel.
ark I:
Henrik Pontoppidan
Det passer godt med hans hele Production, at H. P. allerede som Dreng var en ondskabsfuld krakilsk og despotisk Natur, der morede sig med at tampe sin(sic!) Kammerater, naar han kunde komme afsted dermed (Meddelelse fra Overretssagfører Hvass1 gjennem Villads Christensen2). Faderen var en myndig næsten despotisk Mand og Forholdene i Hjemmet særlig hvad angaar Henrik P. have ikke været kjærlige. Der var mange Børn (f. Ex. Morten, Knud o.s.v.) der til dels ere dygtige og begavede Folk. Niels Kampmand(sic!) ellerer√ eller var gift med en Søster, men hun har vel ikke været et Rivejern saaledes som nogle af Brødrene.
ark II a:
Henrik Pontoppidan: Stækkede Vinger. Kjøb. 1881
H Ps første Bog indeholder foruden 2 Skitser fra det kjøbenhavnske Selskabsliv en lille Fortælling, kaldet Et Endeligt og en større do Kirkeskuden. I Et Endeligt, der er Fortællingen om en gammel Hest træder ved Siden af et fantalisk(sic!) Træk dels H P' dybe Medfølelse for den virkelige Fattigdom frem dels hans Trang til at skildre Virkeligheden saa ubarmhjertig saa som muligt uden Forsøg paa at ty til Resignation, Haab eller deslige(sic!) dulmende Midler. Hans Antipathi mod den christne Religion træder alt frem i denne lille Fortælling, jfr. Fortællingens Slutningsord at Johanne kommer til at tænke paa om ogsaa alle Ting i Verden ere skabte saa "saare godt." I "Kirkeskuden" der bl. a. handler om en Dreng, der paa en ret ubegribelig Maade stjæler et i en Kirke ophængt Skib møder man nogle af de Personer der optræde i hans senere Fortællinger: det stridige næsten forhærdede Furentimmer, der har Haanden knyttet mod Alle men paa Bunden af hvis Sind der dog rører sig enkelte gode Følelser, denne trodsige Dreng der sætter haardt imod haardt men strax bliver blød naar han tages med det gode, den skikkelig(sic!) Præst og hans gode og rare Kone samt den vigtige og dominerende Svigerinde, den belevne overlegen-vigtige Herredsfuldmægtig. o.s.v.
Henrik Pontoppidan: Sandinge Menighed. Kj. 1883.
Bogen er præget af en meget stærk Uvillie overfor Grundtvigianismen særlig for den forlorne Høiskoledannelse. Den mørke Baggrund hvorpaa de grundtvigske√ Billederne tegnes
ark II b:
er et Arbeiderhjem af den fattigste og ussleste Slags. Konen Lone√ der i sin Tid er bleven sveget af den smukke Friskolelærer Povelsen er bleven bitter og behandler Børnene haardt saaledes at man tilsidst bliver enig om at anbringe den ældste Pige, Datteren Lone Boel hos den velstaaende Fru Gylling i Kjøbenhavn der indtager en meget agtet Stilling i den grundtvigianske Kredse i Hovedstaden. Herved finder Forfatteren Leilighed til at lade forskjellige til denne Kreds hørende Personer optræde. I Modsætning til de bløde Moltoner som Luften er opfyldt med skjærer undertiden Tante Rosalies skarpe Stemme igjennem." Hvad Forfatteren Forfatteren egentlig mener med Fru Gyllings Søn Knud der forsøger at forføre Lone Boel√ er ikke ganske klart.
[Fortsættelse følger måske...]