Hilsen til Henrik Pontoppidan

Det er, som en Borgerpligt kalder, som en sidste Rest af Firsernes Aand vaagner og maner om, at vi ogsaa har en Skyldighed mod Litteraturen. Henrik Pontoppidans Navn er jo egentlig det sidste fra den staalsatte Fejdernes Tid, da man foreholdt hinanden Ansvar og Skyldighed paa alle Veje. Jeg kan ikke modstaa Kaldet eller nægte Genlyd.

Nye Tider vil komme, da genstridige Mennesker, som ikke kan omforme Samfundet og heller ikke selv omformes, vil klynge sig til Bogen og rejse de blinkende Lanser.

Sophus Claussen.