Georg Brandes til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 21. november 1911

Lede ved det kjøbenhavnske Festpublikum

Kbhavn 21 Nov 11 Nat

Kjære Henrik Pontoppidan

I Aften gav Henri Nathansen mig Deres Adresse og den kom mig tilpas, da jeg længe har ønsket at skrive Dem til for at høre fra Dem. Det syntes nok desværre, som om hverken De eller Deres Frue var helt rask; gid De begge blev det i det skønne Klima dernede!

Undertegnede, der ellers er regelret Hospitalslem en Del af Aaret, er for Tiden kry, gaar med en meget rask Gang, og arbejder flittigt, om end med smaa Sager.

Jeg har lykkelig pareret tre Lejligheder til at faa min Skaal udbragt 1) en af Cavling planlagt Raadhusfest, til hvilken store Navne 2 skulde hentes i Salonvogn fra Paris 2) en af Universitetet og Forfatterforeningen foranstaltet Fest, om hvilken Rektor, Dr. Buhl, skrev mig et artigt Brev til og 3) Champagnegilde i Frisindet Ungdom.

Min Lyst til at høre samme Skaal udbragt er imidlertid√ aldeles ingen, og min Lede ved det kjøbenhavnske Festpublikum ganske overvættes.

Jeg agter snart at gjøre mig usynlig. – Jeg holdt nogle Foredrag om den franske Journalist Armand Carrel (en af mine Helte) paa Universitetet. Da det var gratis, var der en saadan Storm at Hundreder gik forgæves.

Efter Manges Opfordring lejede jeg da Concertpalæets Sal, den lille, for at gjentage disse Foredrag i omarbejdet og udarbejdet Form.

Igaar begyndte jeg. Der er 550 Pladser i Salen. 520 stod tomme. Af de 30, der var, havde jeg foræret de 10 Adgangskort. Jeg arme So, der er i evig Pengenød, 3 taber mer end 300 Kroner, ja vel 350, paa at staa og gale som en Hane i Kjole og Hvidt. Min Popularitet i det kbhavnske Bourgeoisie er ikke overvældende.

Jeg haaber før Jul at faa en lille Bog om Carrel udgivet, som det vil være mig kjært at sende Dem.

De kan ikke tænke Dem, hvor mange kuriøse Breve jeg daglig faar, i Regelen ikke under 30 (foruden det obligate Dusin Bind hver Dag med Anmodning om velvillig Kritik). Iforgaars fik jeg et Brev paa Latin fra en Jesuiterpræst, der takkede mig for min Holdning overfor Jesuiterne "mit gloriøse Forsvar for Sandhed og Retfærdighed" (jeg havde i en lang Artikel i Le Temps maattet udvikle mit Forhold til den katolske Kirke) og igaar fik jeg et langt Brev fra en Japaner, der meddeler mig, at han, Myazaki, har aabenbaret sig paa Jordens 4 Skueplads for at frembringe en Omvæltning i alle aandelige Forhold; han er nemlig Budha og Christus "combinerede og amalgamerede" i en ny profetisk Type. Dermed Brev fra en anden Japaner,√ Ven af ham, der bønfalder mig om at√ skaffe ham Ry i Europa, og en Bog af ham selv, hvori der (som i de andre Bøger af vilde Mennesker, jeg faar sendt, Indiere f. Eks.) ikke er et fornuftigt Ord, eller rettere lutter Trivialiteter. Denne Profet har opdaget at man ikke bør pine sig ved Askese men "aandiggjøre sit Legeme og legemliggjøre sin Aand" osv. Det er en Ulykke, at Engelsk er blevet Verdenssprog; nu faar en Kritiker end mer Sludder ind i Huset.

Han fører ogsaa Sludder ud af Huset – som dette Brev bevidner.

Levvel, kjære Herre og Frue, og gid Solen maa lyse over Dem og i Dem.

Deres Georg Brandes.