Henrik Pontoppidan

Stejlt du stod i Tidens Brydning mellem ny og gamle Guder,
Med dit Hjertes Strenge tvundet af de ny og gamle Tider,
Med din klare Tanke rettet mod en Fremtids Lysbebuder,
Med din faste Vilje formet under Pres fra alle Sider.

I de aarelange Kampe, hvor saa mange Viljer svigted,
Hvor saa mange Tanker fødtes1 og saa mange Drømme brast,
Stod du ene midt i Striden, mens du Stridens Saga digted,
Med en Skælven i dit Hjerte, selv om Rejsningen var fast.

Ensom blev du i dit Hjerte mellem Klostermures Stene,
Mens de indebrændte Længsler tørstede mod Lykkens Lindring,
Men du vidste, at din Vilje var din Lov og Lykkens Hindring,
Thi med Ildskrift stod der skrevet i dit Hjerte: Fri og Ene.

Derfor stod du midt i Striden under Pres fra alle Sider,
Og med Pres mod Viljens Sluse fra din Længsels stride Elv,
Derfor vendte du dit Værge mod de ny og gamle Guder
Som en Vagtpost for vor Selvtugt – mens du tugtede dig selv.

Fra din klosterlige Celle med de kølig-kyske Farver
Saa du Flugt fra gamle Faner, saa du Brud med gamle Baner,
Saa du nye Plove pløje, nye Tromler, nye Harver,
Mens du hærded dine Vaaben som en haardfør Puritaner.

Men vi glemte dine Vagtraab, dine Raab om haarde Vaner,
Falkeblikkets hvasse Fjernhed, Vingefangets brede Styrke,
Og vi søgte nye Guder, der var lettere at dyrke,
Og vi fodred Havens Fugle og Kanalens tamme Svaner.

Videre blev dine Krese, fjernere blev dine Tanker,
Dybere du svandt i Taage og i Glemsels Mulm begravet,
Søgende den sidste Lysning bagved Horisontens Banker,
For at skue over Landet, inden Solen sank i Havet.

Da2 med Et vi ser en Vagtpost, mørk mod Horisontens Fjerne:
Højt du stod med Blikket hævet mod den første Aftenstjerne,
Frit du stod – og under Bjerget laa det døde Riges Strand,
Stolt du stod – og over Bjerget laa Forjættelsernes Land.

Se, nu bringer vi dig Gaver, Høstens tunge, gyldne Frugter,
Landets3 Tak for Vagt og Værge, du dets Elsker og dets Tugter,
Folkets4 Tak for Offergaven, Lykken, som blev dig forment …
Saadan takker vi i Danmark – naar vi véd, det er for sent.

Frater Taciturnus

 
[1] JS: komma efter fødtes. tilbage
[2] JS: Da: kursiveret. tilbage
[3] JS: Folkets tilbage
[4] JS: Landets tilbage