Harry Søiberg til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Gl. Skagen. 11. juni 1935

i Mindernes Verden

Gl. Skagen 11/6 - 35

Kære Henrik Pontoppidan!

Længe har jeg villet sende Dem en Hilsen heroppe fra, men Dagene gaar saa hastig og saa let – Her bygges stadig nye Sommerhuse, medens de gamle Huse med deres Beboere tømmes – og dermed forsvinder ogsaa mer og mer de gamle Dages Liv, der nu for 31 Aar siden knyttede saa meget af min egen Tilværelse til dette Sted. Sommergæsterne i de nye Huse er fremmede Mennesker, 2 som man ingen Interesse har i at kende. Jeg forstaar, at jeg allerede er blevet saa gammel, at den største Del af mit Liv er i Færd med at glide ind i Mindernes Verden. Alle de Mennesker, som levede i de gamle Huse, har jeg kendt, nu er de borte; det er ofte saa underligt at tænke paa, at der hvor jeg endnu daglig færdes, har de ogsaa gaaet ofte et langt Liv gennem. Mange af dem, der mindedes dem, er ogsaa borte – og de gamle hyggelige Hjem er blevet til Sommerhuse –

3 Jeg har haft lidt Uheld med mig i denne kolde og vaade Forsommer, idet jeg har været saa uheldig at forkøle mig og gaar omkring og kan ikke rigtig blive Forkølelsen kvit. Men alligevel har jeg skrevet paa Romanen, det er ikke blevet til saa meget som jeg havde ventet. Men alligevel har jeg Følelsen af, at endelig er jeg i Færd med at blive Sejerherre over det store og vanskelige Stof –

Jeg hører gennem Helene at De har det godt, og det er mig en stor Glæde! At De har været i Tivoli – det morer mig at høre.

4 Desværre skal jeg til København en Tur, da jeg har indladt mig paa at lade mig interviewe i Radio – og jeg har ogsaa sagt Ja til at tale ved en Sommerfest i Herning den 22de. Jeg vilde helst være fri for begge Dele, men jeg har ikke Raad til at dyrke Freden, saa stærk som jeg ønsker –

Blot vi nu snart maa faa Sol og Varme – og gid at De maa faa en god og rigtig styrkende Sommer.

Med hjærtelig Hilsen
Deres hengivne
Harry Søiberg