Harry Søiberg til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Gl. Skagen. 18. januar 1927
min haabløse store Gæld
Gl. Skagen 18/1 - 1927
Højen St.
Kære Henrik Pontoppidan!
Tak for Julebrevet og de gode Ønsker for os alle!
Det blev ikke til nogen Københavnsophold for os i Vinter grundet paa den evindelige Pengenød – der er noget haabløst ved Ens Tilværelse paa dette Omraade, jo stærkere "Berømmelsen" stiger, jo mere fremtræ[de]nde synes Ens Fattigdom at blive!
Mange skønne Forhaabninger vækkes, men kun for at lokke for Sindet et Øjeblik, for i næste at lade En atter vaagne op til Virkeligheden, som i Sandhed ikke berettiger til mange Drømme!
Angaaende mine Forlagsforhold tyder meget paa at jeg atter er kommen fra Dynen i Halmen – Paa en Maade er min "Mission" for Aschehoug, efter at Hr. Nygaard har solgt Herlighederne, egenlig ogsaa afsluttet – var det ikke min haabløse store Gæld, der sikkert gør en hver Forandring umulig, vilde jeg ikke være utilbøjelig til atter at føle mig for hos Gyldendal, om der muligvis var Interesse for mig der! Jeg nærer ingen Tillid 2 til det Tremandsstyre, som nu skal lede mine Fremtidsveje paa Handels og Økonomiets Omraade! Men i Virkeligheden tør jeg maaske beundre dem, at de trods min over 25,000 Kr.s Gæld alligevel nærer Forhaabninger!
Jeg fik et ret mærkværdigt Brev forleden fra Frederik Poulsen (Glyptoteket) hvori han elskværdig meddelte mig, at han paa Forespørgsel fra Det svenske Akademies Nobeludvalg havde indsendt Oplysninger om mig og mine Bøger! Det var blevet meddelt ham underhaanden, at Akademiet ønskede at blive gjort opmærksomt paa Digtere, der ikke var saa kendte, som de fortjente.
Elskværdigt tilføjede Hr. Poulsen at det vilde være "vanvittig optimistisk" at vente mig noget af det! Jeg har takket ham og svaret, at han ikke behøvede at nære Ængstelse for min Mentalitet i dette Tilfælde!
Nu meddeler mit Forlag mig, at Akademiet gennem en Stockholms Boghandler har forlangt et Eksemplar af hver af mine Bøger! Saa ialfald er Bøgerne kommet der til det højfornemme Sted!
Og det maa jeg vel betragte som smigrende! –
Nej, jeg omgaaes med langt mere beskedne Forhaabninger – jeg skrev forleden til Michaelis om han ikke i Aar kunde tildele mig "Otto Benzons Legat" – nu er det 5 Aar siden jeg sidst fik noget af den Art! Og oprigtig har det ogsaa været min Agt 3 ikke mere at attraa Fortjenester af den Art – og Resten af mit [Liv?] være tilfreds med, hvad jeg har opnaaet! Men jeg maa med Skam bide den store og ædle Beslutning i mig igen – Kunde jeg om en Maaned faa dette Legat vilde jeg være himmelglad!
Hvis De vilde give Michaelis et lille Puf tror jeg, det hjalp! Men jeg har jo ærligttalt haft Dem ofte nok i Ilden for mig –
Min Kone og jeg er lige kommen hjem fra en Spadseretur i Plantagen, Vejret er mørkt og regnfuldt med sort Jord og sort Himmel – trods Maanen er oppe er der Bælgmørke ude – Børnene leger Røver og Soldater rundt omkring mellem Husene, paa Marken heruden for gaar "Dommer Jonases og Semines"1 tre tavse Faar i det milde Vejr og æder af det vinterdøde Græs –
I Gaar fløj en stor Havørn her over Byen, ganske lavt, og vakte hele denne lille Verden op – for nogle Dage siden havde vi Besøg af en saa usædvanlig Gæst som en Hvalrosse – men et Skarnsmenneske skød 4 ikke mindre end 21 Skud af i Hovedet paa den – saa dens Velkomst var ikke særlig god –
Hvor mon det er nu det stakkels saarede Dyr –
Jeg selv har netop i Dag afsluttet en stor Afhandling om vort Fiskeri med en Imødegaaelse af Hr. Genralkonsul Ydes Planer og en Skildring af egne Iagtagelser og Betragtninger –
Naar Lene har faaet det skrevet rent skal det afsted til Cavling!
Fortsættelsen af "Søkongen" begynder jeg ikke paa før Solen atter kommer højere op paa Himlen!
Vi taler ofte om hvordan Deres Frue har det, vi haaber, at det trods alt gaar fremad!!
Med mange hjærtelige Hilsner til hende og Dem fra Lene og
Deres hengivne
Harry Søiberg
