Harry Søiberg til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Rungsted. 22. marts 1916
Brud med Gyldendal
Rungsted 22/3 - 1916.
Kære Henrik Pontoppidan!
Om nogle Dage skal jeg indsende min Ansøgning til Kultusministeriet for i Aar! Jeg vilde gerne ledsage den med en Anbefaling fra Dem, om De ikke er alfor træt af mine Henvendelser til Dem. Jeg vilde nødig udsætte mig for at skuffes ogsaa for denne Understøttelse!
Det er nu kommen til et Brud1 mellem Gyldendal og mig! Efter at Forlaget gentagne Gange har afvist mine Tilbud og Henvendelser, har den unge Hegel yderligere meddelt mig, at Forlaget i Fremtiden saa sig nødsaget til at censurere mine Bøger, da Salget jo var udeblevet og deri syntes at ligge en Publikums Dom! Dette har givet min Lyst til og Tro paa videre Samarbejde med dette Forlag Dødsstødet. Mine tre sidste Bøger har Forlaget nemlig trykt og udgivet paa mit eget Ansvar! Det andet virker paa mig som en Foringelse af min Person!
Jeg har henvendt mig til Aschehoug i Kristiania. Og Hrr. Nygaard har nu tilbudt mig Forskud paa den Bog, som jeg har under Arbejde! Han har bestemt sig til at begynde med en Afdeling i 2 København for danske Forfattere!
Denne Vinter har været en urolig og vanskelig Tid for mig, den værste jeg har haft siden 1905, Aaret efter min Debut med "Syg Slægt". Men jeg har gudskelov baade min Tro, mit Mod og min Vilje i Behold!
Min Kone og min Dreng har det godt! Han har i Morges for første Gang smilt til mig. Det var underligt, det var som han blev et Menneske i samme Nu! Jeg havde aldrig troet, at Faderfølelsen var af en saadan Sammenhørighed med Barnet – Aldrig glemmer jeg de første Dage, vi havde ham hjemme! Jeg var om Natten som et aarvaagent Dyr – og mit Sind er fyldt med Uro og Ængstelse ved det allermindste, der er i Vejen med ham!
Det vilde være festlig, om De en Dag tog Dem en Tur hen til os, at jeg kunde vise Dem baade min Kone og min Dreng!
Med hjærtelig Hilsen!
Deres hengivne
Harry Søiberg
