Johan Skjoldborg til William Waagner
Sendt fra Løgstør. 22. december 1919
stille for Herrens Aasyn
Løgstør 22/12 19
Kære William Waagner.
Jeg er kommen hjem fra en stor Tourné og lige paa Hovedet i Sengen – først i Dag oppe – og skynder mig at besvare min Brev-Bunke.
Jeg blev meget glad ved dine to sidste Breve. Nu er du vist i det rette Arbejds-Spor.
Og saa er Sagen jo klar.
Fremtids-Sagen altsaa.
Hvis det rette Spor holdes fremdeles.
Og du kan nok tænke, at jeg vil blive jublende glad 2 den Dag du sejrer og staar smilende i Solen.
Men hvad i Alverden vil du dog med det Blad1! Jeg vil ikke for mit Vedkommende røre min Haand ved det for en Hak. Jeg vil sgu da ikke ligefrem være med til at ødelægge dine Chancer.
Hvorfor vil du ha det Blad ud? Haanden paa Hjærtet – hvorfor? Der er sikkert ikke naar vi ret analyserer Sagen ingen virkelig ideal Grund. Er der vel? Og hvis ikke saa er det jo rent fortvivlet for i materiel Henseende gaar Bladet jo ad Hekkenfeldt til i Løbet af kort Tid. De Folk, der 3 sætter Penge i det mister dem og Tilliden til√ dit Navn svækkes. Bladet intet udrettet og du spilder din Tid og din Kraft til ingen Nytte.
lutter ÷
Nej, det er en stor Dumhed. Og hvis der saa ingen uslukkelig Idé er bagved som er det hele Narrestreger, Tidsspilde, [P....] –
Og den Slags har du ikke tid eller Raad til paa din Vej mod dit Maal.
Nej, du har nok at gøre med i al Stilhed at arbejde, samle dig Viden, læse Literatur, forberede dig og dygtiggøre dig til det store 4 Kald – du er alt for umoden til Redaktør af noget der betyder noget. Hvad skal dog saadan Kunster[?] til. Du maa jo forsømme noget dermed.
Bare du vilde være stille.
Jo, for det er aldeles nødvendigt – før det store kan komme.
Der har du min Mening.
Jeg ønsker dig kære WW en stemningsfuld Juletid og saa at du kan være stille for Herrens Aasyn i det nye Aar!
Hils Winther og Hustru mange Gange. "Kværnen" – ja det er det samme, der er [...] noget af det og saa igen – men. –– Men lad mig nu høre fra dig igen–
din virkelige Ven
Johan Skjoldborg
