Ida Schandorph til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Allégade 14. 20. marts 1905
et Billede af min Mand
Allégade No. 14, 2den Sal, d. 20de Marts 1905.
Længe har jeg skyldt Dem en Tak baade for Bogen1 og for Brevet2, som De var saa elskværdig at sende mig til Jul – men Tiden er gaaet for mig, og mine Tanker, som ofte i Alvor og Taknemlighed har været hos Dem, har intet synligt Udslag givet sig. – Det er ikke af Mangel paa Villie, at De intet har hørt fra mig, men det er af Mangel paa Kraft – "den rige, den miskundelige Natur", den er ved at tage det fra mig, som den engang gav mig. I Vinter har jeg boet her i Allégade i et Pensionat 2 for at styrkes og hvile – til April tænker jeg at tage tilbage til mit Hjem paa Ørstedsvei.
Og saa til Lykke med Fuldendelsen af Deres store Værk! Gid De maa faa al den Glæde af det, som jeg af Hjertet ønsker Dem. Havde min gamle Ven levet, var vel Takken for den blevet udførligere og rigere, men ikke oprigtigere end min. Jeg veed ikke om De eier et Billede af min Mand, men mit Haab er, at De vil modtage medfølgende Fotografi, som en Erindring om ham. Venligste Hilsener fra Deres
Ida Schandorph.
