Johan Rohde til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Sønderho, Fanø. 22. juli 1926
det var Synd for Marie
22.VII.1926
Sønderho
Fanø
Kjære gamle Ven
Kun en venlig Hilsen, og kunde vore Ønsker hjælpe Eder, tag da de allerbedste fra os her. Men det staar jo desværre trist til hos Eder efter, hvad jeg hører. Det har gjort os inderligt ondt at vide, at den herlige Sommer, vi her har nydt med Sol og Varme har været Eder til Pine og Plage. Med Undtagelse af Gabriele har vi her kun haft det godt. Hun har stadig sine Ansigtsmærter, der til Tider er ret slemme. Men vi haaber jo stadigt, at de skulde fortage sig, efterhaanden som Øresygdommen bedres.
Vi havde for et Par Dage siden Besøg af Johanne med hendes Moder og de to Børn1. De havde det alle udmærket og var glade ved Opholdet her paa Øen. Det var ganske forbausende at se, hvorledes den lille Hans Henrik 2 var kommen sig. Den lille svagelige Dreng, jeg saa i Vinter, var ikke til at kjende igjen.
Johanne omgikkes med Planer om at faa en Lejlighed, eventuelt kjøbe et Hus i Nordby og bo der med Drengen hele Aaret. Jeg raadede hende kraftigt derfra, og jeg vil opfordre dig til at gjøre det samme. Hun vil sikkert fortryde det, om hun gjør Alvor deraf.
Saalænge det er Sommer, og Byen som Følge af Badegjæsterne er fuld af Liv og Afvexling er der jo meget tiltalende deroppe; men de andre 10 Maaneder af Aaret med den lange sure Vinter vil det vist, naar hun sidder der alene med sin Dreng, være vanskeligt at faa Ende paa.
Jeg har ganske vist selv boet her til langt hen paa Vinteren, men det er jo noget andet, naar man har et bestemt Arbejde, der optager en.
Jeg synes ogsaa, at det var Synd for 3 Marie.
Venlige Hilsner til Eder begge fra alle os her ogsaa til Else og hendes Mand.
Din hengivne
Johan Rohde
