Johan Rohde til Johanne Krause
Sendt fra Ny Vestergade 13. 29. maj 1917

ikke set din Mor i mange Aar

29.V.1917
Ny Vestergade 13

Kjære Johanne

Da jeg for et Par Dage siden kom hjem fra et Ophold i din Faders og min gamle By Randers, fandt jeg Dine Kort paa mit Bord1. Jeg kjender ikke Din Mand, men jeg beder Dig modtage i Forening med ham de bedste Ønsker om en god og lykkelig Fremtid for Eder begge fra Din gamle Ven

Vend om! Johan Rohde

2 Du vilde gjøre mig en Tjeneste ved at bringe Din Moder en hjærtelig Hilsen fra mig. Skjønt jeg ikke i mange Aar har set hende – jeg véd ikke af at have mødt hende siden jeg blev gift2 – mindes jeg hende altid i Erindring om gammelt Venskab. Hils ogsaa Hans.

 
[1] Johanne blev 4.5.1917 gift med cand.jur., ekspeditionssekretær Rikard Kristian Krause. Vielsen forrettedes pr. kongebrev i Kingo sogns præstegård. Johanne og hendes mor boede Haraldsgade 7, 3. sal. Rikard Krause var flyttet ind hos dem 1. maj 1915. (Kilde: Politiets mandtaller). Efter brylluppet flyttede de nygifte og Johannes mor til Hartmannsvej 5, Hellerup. tilbage
[2] Johan Rohde blev gift 18.10.1903 med Ása Zøylner. tilbage
['1] Korrespondancen er breve med begge dette brevs personer som enten modtager eller afsender. Eksempelvis udgør brevene imellem Henrik Pontoppidan og Georg Brandes en korrespondance. tilbage