Valdemar Rørdam til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Fuglebakken, Birkerød. 2. marts 1923

sidestillet mig med Dem

Fuglebakken ved Birkerød 2/III 23.

Kære Pontoppidan!

Tak for Deres venlige Linjer1, det gør os begge ondt at Deres Frue har døjet så meget af Influenzaen i Vinter og nu ligger igen. Det er, som De skriver, trist nok, hvad der kommer udefra; vi trænger i disse Tider dobbelt til lidt Blomstring inden Døre. Men se om vi får det.

Nå, jeg har neppe Lov til at klage. Vi har ganske vist både Bodil2, den mellemste Datter, og Bent3, den yngste Søn, liggende med 2 ret høj Influenza-Feber; men det ængster os egentlig ikke; de plejer hurtigt at komme over det. Og Pigen rutsjede imorges med Vandspanden hele den stejle Loftstrappe ned, slog sig slemt og må holde Sengen det meste af Tiden; men hun slap dog tilsyneladende væsenlig med Forskrækkelse og Skrammer. Og jeg er i en afskyelig Tilstand af Humør og Hoved og sygelig Langsynethed; men den kender vi fra før: det er Mellemtilstanden, den usikre, ufrugtbare, tomme, pinefulde. Jeg er færdig med Jens Hvas II4, som jeg nu har levet med nogle År; har af Danmarks-Digtet5 3 kun de praktiske Bryderier og af "Jens Hvas" kun Underskudet tilbage; kan ikke rejse op i Sneen, sidder i Pløret og bider om mig som en Hund – indtil jeg engang kommer i Lag med næste Opgave, får Øjnene halet ind fra Uendelighed og Intethed. Alt dette er normalt for Kunstnere. Ja, hvad er selv den ukunstneriske Mand uden Arbejdet?

Jeg har, siden vi sidst hørte fra hinanden, arbejdet som en rasende, uafbrudt – og kunnet arbejde. Bør, eller burde, altid være himmelglad. Og har faktisk også været usædvanlig skikkelig i det 4 daglige, som jeg ikke har forladt, uden for at tigge eller låne, eller for at se til nogle af de mange jeg har liggende rundt om i Slægten, langttrukkent dødssyge, livsfarligt opererede, eller forpinte af Alderdom og Skrøbelighed. En kær Søster6, næsten jævnaldrende, ligger på St. Josephs Hospital i Randers; har været syg i 16 År, Tuberkler i Hals og Bryst, holdt det nogenledes Stangen, var efterhånden blevet vant til det, var også meget tapper gennem alle Skuffelser og Plager; nu er det pludselig 5 brudt voldsomt frem både i Hals og Bryst; hun har i nogle Måneder kæmpet en vistnok forgæves Kamp, hård for Legemet, værre for Sindet. Jeg var nogle Dage ovre hos hende først i Februar, gik rundt i det gamle Randers; tænkte på Dem. De havde Ret; Byen er meget mindre forandret, end jeg havde Indtryk af; har bevaret forbavsende meget af sit gamle Væsen, blot man kigger ind ad Porte og Døre. Også her hjemme har De været i mine Tanker; jeg har efter Lykkeper påny læst Det forjættede Land. 6 Sært således at være blot en 10–15 År bagefter. Hver Gang man læser, finder man nyt – som har været der hele Tiden. Mange Gange under dette har jeg haft Lyst til at gå ind og sige Dem imod eller sige Dem Tak; har også været på Hjørnet af Deres Overgade neden Vandet. Men så har jeg fundet mig for lidt munter, for optaget af egne Bekymringer; er gået igen, eller har ladet være med at gå; tænkt, jeg må have noget med, et muntert Ansigt, eller i det mindste 2den Del af Jens Hvas. Og nu har jeg 7 med disse Linjer alligevel væltet hele Bøtten ud. Det er smukt gjort, overfor Dem, der har Deres Hustru syg og selv plages af Smerter. Men så veed De ialtfald, hvorfor jeg ikke har ladet høre fra mig, og er fri for Forklaring, når vi sees. Bede Dem tage herud tør jeg vel ikke i dette Svampevejr. Men hvis De en Dag vilde spise Frokost med mig, i lyrisk Beskedenhed, på en eller anden Kafé, vilde jeg være glad ved at se Dem. Jeg vil tillade mig at ringe og spørge Dem en Dag, når jeg er i Byen.

8 Både min Kone og jeg selv ønsker Fru Pontoppidan god Bedring.

Med hjertelig Hilsen

Deres hengivne
Valdemar Rørdam.

Jeg levede længe af mit sidste Besøg hos Dem. Komisk at jeg, der i mine unge Dage var så vigtig, nu trænger til at få min Selvfølelse madet for ikke helt at miste den! De veed ikke, hvor jeg har bluedes over i min Tale ved Festen7 på en Måde at have sidestillet mig med Dem.

 
[1] Linjer: kendes ikke. tilbage
[2] Bodil: født 10.4.1907. tilbage
[3] Bent: født 30.9.1913. tilbage
[4] Jens Hvas: versromanen Jens Hvas til Ulvborg, I-II, 1922-23. tilbage
[5] Danmarks-Digtet: Sangen om Danmark, 1923. tilbage
[6] Søster: Emilie, født 28.9.1873 i Stege, døde 1.3.1923 på St. Josephs Hospital i Randers. Hun var gift med højskoleforstander Jens Kjeldsen Michelsen, Mellerup. tilbage
[7] Festen: se foregående brev. tilbage