Frederik Poulsen til Carl Dumreicher
Sendt fra . 1916 (sommer)
olympieren blandt vore digtere
… Jeg vil altid mindes den lyse sommerdag i den lille villahave1, hvor vi to unge lyttede til hans kloge ord og glædede os over hans stille, ofte lidt sarkastiske smil. Pontoppidan er olympieren blandt vore digtere, i skikkelse, i stemme, i holdningens mandighed og ro. Hans stemme skælver ikke, hverken af vrede eller bitterhed, han tager sig tid til at trække vejret, når han fortæller, og han kan tie og lytte, hvilket er en sjældenhed i åndfuldhedens højere luftlag. Måske lidt fjern fra livets kævl, men ikke fra dets sorger. En olympier i ydre, men ikke i lykke. Husker du, da jeg ved afskeden med foden på pedalen holdt et lille foredrag om cyklens poesi? Han forstod mig og beklagede, at han aldrig havde haft råd til at købe en cykle. Så gode var danske digterkår den gang. Året efter2 fik han Nobelprisen, men da var han for gammel til at begynde at cykle. …
