Mette Marie Pontoppidan til Johanne Krause
19. juli 1914
for Karens Vedkommende
Søndag Kl 4 Eftermiddag [19.7.19141]
Min kære Johanne!
Jeg sidder her og har kikket på mit Regnskab der ikke rigtig vil gå op, og vil så samtidig med, at jeg som Du ser har pakket Aviserne og lovet at sende dem for Vilhelm, skrive lidt til Dig og Karenmoer, skøndt jeg ikke har noget videre at berette. Vi har haft Gæst til Middag, en Hr. Vinter som er Vilhelms Bekendtskab fra Vordingborg, jeg gav Mørbrade og Rødgrød, og de tog nu for lidt siden til Klampenborg til Gallopløb2. Nu bliver Du vel misundelig! Skøndt Du har det vist godt hvor Du er, blot I må være fri for de afskyelige Hvepse, for ellers er det 2 såmænd ikke morsomt for Dig at passe Karen, og hun bliver jo også helt nervøs deraf, men noget ligger der vel også i at hun endnu ikke føler sig hjemme så det bliver nok bedre. Lille Edith3 har det derved lettere da hun ikke frygter noget, før Faren er der, ingen af Jer er da altså endnu blevet stukket, for det kan da være en slem Pine! Fra Karen Pedersen skal jeg hilse hun ringede op Igår, troede ikke Du var rejst, hun vilde komme til mig på Onsdag.
Vilhelms Fader4 ringede i Formiddag men Vilhelm var gået, så jeg talte lidt med ham, de kommer på Tirsdag så jeg må jo forberede mig til at være Værtindepladsen værdig. Så Åge Hermann5 er altså nu hos 3 Jer, så har I da lidt Selskab, tænker mig I nu sidder og soler Jer alle 5 ved Stranden, I spiser sandsynligvis Middag på Hotellet da I har Gæster?
Vær nu hilset begge to. Gid I må blive gladere for Opholdet derovre end hidtil, det har jo hidtil ikke været ublandet Nydelse hidtil navnlig for Karens Vedkommende, og dermed kan det jo heller ikke blive det for Dig. Sig Karen fra Moermoder: At hun skal slet ikke tænke på de Hvepse de gjør hende nok ikke noget, hun skal bare ganske rolig øse Sand og se om hun kan lave ligeså gode Kager i Sandet der, som vi lavede på Langelinie så kommer vistnok Fader på Søndag og ser dem, og fortæller mig hvor godt Du hun kan lave Kager, hun laver da vel nok en til Moermoder?
4 Nu Farvel! Nu må jeg gå en Tur og lægge denne Hilsen i Brevkassen. Sigrid er gået, og bad mig hilse Jer begge. Fader skriver selv Imorgen.
Jeg sidder forresten og ønsker at vi var nået så vidt i Flyvning så jeg kunde sætte mig i en Flyvemaskine og flyve over og se til Jer en Timestid og tilbage til Aften, det var vældigt morsomt, og se hvor I egentlig er blevet af, thi når man aldrig har set Stedet, har man kun den eneste Forestilling; De er borte!
Hav det nu rigtig godt. Hils Fru H.6 og tag mine bedste Hilsner, I to!
Moder.