Dines Pontoppidan til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 12. maj 1873
Ungdom er mig til stor Oplivelse
| [MPs tilskrift øverst:] 1874 | [Mandag 12.5.1873] |
Kjære Morten.
Det er ikke, fordi jeg har noget Særdeles at meddele, Du faaer disse Linier; det er, fordi jeg føler mig noget træt og overanstrengt fra igaar, jeg baade var i Kirke og – som man siger – "i Marken", og fordi jeg idag har Tiden til min Raadighed med Undtagelse af at gaae paa Kirkegaarden for at jordfæste1 Vognmand Brock og et Barn. Derfor giver jeg mig hen til det, som ligger Hjertet næst og isteden for at gaae om med Tankerne paa Eder, drager jeg Eder ved Pen og Blæk nær til mig og taler lidt med Eder: jeg siger Eder, thi jeg har lovet Moder, ogsaa at skrive til Inger.
2 Moder har bedst af, ikke at bruge sine smaat voxende Kræfter til at skrive; hun tages nok i Beslag af de 1000 Tanker og maa helst nøies med at udtale disse og hvad hun vil have sagt Eder til os Andre. Ja, Gud skee Lov, at hun er friske Tanker og at hun har sit Hjerte bevaret i Freden og i glad Deeltagelse for Livet hjemme og ude. I Eftermiddag glæder hun sig til at faae Dagligstuen fuld af Sangpiger, der efter hendes Anordning indøver de fremmede Psalmemelodier, af hvilke allerede ikke saa faa opfriske Sangen i St. Mortens Kirke, siden vi paa Fastelavns Søndag2 begyndte at synge efter det nye Tillæg3.
Til den 19de skal altsaa Dit Petitum4 3 være indgivet: Det latinske Navn er vel nu kun en Levning fra min Tid, da vi ogsaa skulde skrive det paa Latin. Giv Du nu Petitum ind og Vorherre være med Din danske Pen og Mund, naar de skulle bruges. Vi maae helst for Øjeblikket blive staaende ved dette Bønskrift og lade al Beden og Søgen derudover ligge hen; derfor kan man jo nok tage mod og overveie hvad der maatte komme os imøde. Det er fuldstændig mit Ønske og mine Tanker med Dig, at Du efter Sommerferien vender tilbage til Kjøbhvn og det nærmest for Din egen Udviklings Skyld; og naar jeg i mit tidligere Brev satte Hjemmet og Kjøbenhavn overfor el. ved Siden af hinanden, da var 4 det ingenlunde min Tanke, at det Ene kunde eller skulde træde i Stedet for det Andet, men tvertimod at disse To helst maatte være Polerne, om hvilke Du maa dreie Dig – her hjemme naar og saalænge Du vil hvile og vederqvæge Dig – i Kjøbenhavn, naar et Værksted vinker5 Dine Kræfter.
Hils Knud, at han nok i Ugens Løb faaer Brev fra Margrethe. Endnu veed hun saa lidt som jeg hvad man betænker for Studenterne; jeg vil nøies med at glæde mig ved dem, saavidt jeg kan, og forresten lade Eriksen tumle med Forberedelserne – Du veed, at Ungdom er mig til stor Oplivelse, saa Du kan ikke tvivle om, at dine Venner altid ville være kjærkommen her i Præstegaarden; jeg faaer ingen anden Opmuntring i Sommer, end ved Eder.
Fader.
