Dines Pontoppidan til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 14. september 1869

Kongefamilien mig fuldstændig ligegyldig

[MPs tilskrift øverst:] Sept. 69. 1869. Om mit teologiske studium.

[Tirsdag 14.9.1869]

Min kjære Morten.

Siden Erik ikke er Andet end "Examens-Læser" og ikke har Tid til at læse Breve, maa jeg jo helst, især efter Dit sidste Brev, skrive til Dig og svare Dig paa de Meddelelser, Du gav om din optagne Studieplan. Jeg er nu glad ved i en Sum at kunne udtale min Glæde og mit hjærtelige Bifald til Alt hvad Du meddeler mig om "Angrebet" paa det theologiske mons1, som ligger for Dig; og maa kun Vorherre skjænke Dig Kraft og Lyst til at bestige Bjerget med rolige og sikkre Trin, skal Du vel ogsaa naae Toppen og komme baade til en "Oversigt" over hvad Bjerget fremviser og til et "Indblik" i hvad det gjemmer af Metal og Værdi i sine Miner og Aarer. Især glæder det mig, at Du ved Siden af det historiske og exegetiske Arbeide ogsaa optager 2 en dogmatisk2, saaledes som den kan vindes baade ved at høre paa Hermansen3 og Clausen4; thi det er ganske rigtig en død mekanisk Fremgang at lægge Haand paa Historie og Bibellæsning uden at have regula fidei5 som en Ariadne Traad ved Haanden. Jeg skal til yderligere Bestyrkelse anbefale jevnlig Læsning af opbyggelige og oplysende Udviklinger eller Afhandlinger, ikke at tale om det levende Vidnesbyrd i Menigheden, hvor begge Dele virkelig er at finde.

Jeg sender Dig efter Ønske Helvegs Kirkehistorie6 (for Danmark). Den forreformatoriske Historie er ikke indbunden; men Du kan jo besørge dette i Lighed med de 2 efterf. Bind – enten i eet el. 2 Bind, hvis en passende Deling kan findes, og 3 enten med et 1 el. 1. 2. paa Ryggen, at correspondere med de andre Bind, som ved en lapsus have faaet disse Tal paa.

Jeg lader ogsaa andre Ting følge med til Undersøgelse, Udforskelse, Nydelse og Fortæring. Hvad der ikke er Theologica deler Du vel med Erik, som dog til min Trøst, foruden at læse, heller ikke glemmer at sove, spise og drikke – om ogsaa for at kunne læse videre. [Afsnittet fra "Jeg lader..." er senere overstreget og flg. tilføjet:] Moder er saa ophængt i denne Uge, at hun ikke kan faae samlet lidt til Eder.

Byen er fuld og gal af Kongefamiliens Komme paa Løverdag; jeg haaber, at Folk komme til sig selv igjen i næste Uge. Mig er det Hele fuldstændig ligegyldigt; Gamle Bisp Brammer7 er syg for at prædike for Kongen√, saa jeg slipper. Derimod glæder jeg mig til at huse Ploug og 3 Bisper – idetmindste har jeg tilbudt Præstegaarden for Monrad8, 4 Kierkegaard9 og Balslev10 + C. Ploug; men skjøndt de ere indbudne af Indenrigsministeren11 til den store Diner paa Løverdag (i Alt 250) – komme de maaskee ikke alle.

Hvad siger Poulsen12 om Philosophien? Licentia poëtica har godt af at parres med reflectio cogens13.

Pastor Kattrup14 i Voldum er død fra Kone og 9 Børn; det vil sagtens ogsaa gjøre Pommerencke15 ondt. – Kopperne udbrede sig her i Randers. Idag anmeldes Kjøbmand Amdisen16 død af dem. Byfoged Eberlin har faaet dem inden Døre: eet af Børnene ligger koppesyg men uden Fare.

Paa Søndag faar I nok Brev fra anden Haand. Dette fra

Faders

 
[1] mons: (lat.) bjerg. tilbage
[2] dogmatisk: herefter burde der komme et navneord (af fælleskøn), f.eks. "Viden" el. "Indsigt". tilbage
[3] Hermansen: Christen Hermansen (1806-82) professor i teologi (gammeltestamentlig eksegese). tilbage
[4] Clausen: H.N. Clausen (1793-1877) professor i teologi. tilbage
[5] regula fidei: trosregel, trosnorm, en betegnelse for kristendommens hovedindhold. Fra grundtvigiansk side hævdedes regula fidei at være identisk med den apostoliske trosbekendelse (Salmonsen, 1925). tilbage
[6] Kirkehistorie: Ludvig Helweg: Den danske Kirkes Historie efter Reformationen, 2 bind (1851-55). Samme: Den danske Kirkes Historie til Reformationen, 3 bind (1862-70). tilbage
[7] Brammer: Gerhard Peter Brammer (1801-84) biskop over Århus stift. Søndag 19.9.1869 prædikede Brammer i hospitalskirken (St. Morten var under ombygning) og Pontoppidan forrettede altertjenesten (Randers Amts Avis). tilbage
[8] Monrad: D.G. Monrad (1811-87), biskop over Lolland-Falsters stift 1849-54. I 1865 rejste han til New Zealand, men vendte i april 1869 tilbage til Danmark, hvor han i første omgang blev præst i Brøndbyerne og siden (i 1871) genindsat som biskop i sit gamle stift. Som conseilpræsident havde Monrad i 1861 gennemført den politiske vedtagelse af den jyske "Længdebane". Det var åbningen af det afsluttende afsnit Randers-Ålborg, der var anledningen til kongebesøget. Men iflg. avisreferaterne (f.eks. Aarhuus Stiftstidende 19.9.1869) fulgte Monrad ikke indbydelsen – og kom altså derfor heller ikke til at bo i præstegården. tilbage
[9] Kierkegaard: P.C. Kierkegaard (1805-88) biskop over Ålborg stift. tilbage
[10] Balslev: Carl Frederik Balslev (1805-95) biskop over Ribe stift. tilbage
[11] Indenrigsministeren: J.B.S. Estrup. tilbage
[12] Poulsen: Karl Povlsen, der blev student 1869 og var begyndt på teologistudiet. tilbage
[13] reflectio cogens: betragtninger el. overvejelser der ikke kan fraviges; tvingende grunde. tilbage
[14] Kattrup: Niss Chr. Kattrup døde 6.9.1869, 58 år, efter operation af en blodprop i benet. tilbage
[15] Pommerencke: Jørgen Pommerencke, skolelærer og kirkesanger i Voldum. tilbage
[16] Amdisen: Poul Drachmann Amdisen døde 14.9.1869, 48 år. tilbage