Dines Pontoppidan til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 17. oktober 1868
længes efter lidt fast fra dig
[MPs tilskrift øverst til venstre:] Opfordring til mig om at udtale mig om mødende indtryk, om hvad jeg hører og ser.
[skrevet på hovedet:] Løverdag Form. 17 Oktbr. 68.
Min kjære Morten!
Imorgen er fri for at prædike, da Pastor Hansen holder Konfirmation; jeg vil saa præke lidt for Dig. Jeg kunde fristes til at holde en Skjendepræken; med det er ikke godt at falde i Fristelsen og der kommer sjelden noget Godt ud af at skjende. Men vide skal Du dog, at jeg længes og længe har længtes forgjæves paa at høre lidt fast fra Dig, fra Din egen Haand, om Din Gang i Høiskolens Ledebaand, om den er istand til at fængsle Dig, hvilke Baand, der drage Dig lifligst og stærkest og hvad Dit Hjerte i det Hele dømmer om hvad Øret 2 hører. Thi skjøndt vi ikke skulle dømme eller fordømme som Pharisæerne og de Skriftkloge, saa skulle vi paa den anden Side altid og allevegne vandre i Aarvaagenhed, dømme og prøve Aanderne, ja prøve Alt for at kunne udvælge og beholde det Gode – det Bedste. Vel er det saa, at Din Dom, just naar den er allerbedst, endnu kun er et umiddelbart Skjøn og Indtryk, men dette har just1 meget at betyde, naar det er reent og faaer Lov at udtale sig reent og fuldt: vi blive aldrig saa gamle, at jo denne jomfruelige Dom i Hjertet maa agtes, ja jo ældre vi blive, jo mere vi blive som 3 Børn paany – desto mere Glæde kunne vi have af at lytte til Børnene, til de Unges første aandelige Sandsen. Altsaa baade i og for sig selv og fordi Du er Den, Du er længes jeg efter at høre om hvad Du hører; og lad mig nu see, at Du tager en rolig Tid til at lade Hjertet løbe med Pennen for at fortælle Fader hvad han gaaer der hjemme og spørger om i sit Hjerte. Helst talte jeg jo med Dig; og Meningen er ikke, at Du skal besvære Dig ved en vidtløftig Redegjørelse for det Meget og de mange Enkeltheder, som jeg kan glæde mig til at afhandle med Dig Ansigt til Ansigt; men en lille Traad, nok saa fiin, længes jeg dog efter at holde mig ved for 4 at kunne følge Dig ogsaa ude af den nærmere og daglige Øjesyn.
Naar nu Marie kommer hjem, vil hun jo kunne fortælle om Eders Liv, saaledes som det falder og føres i det Aabenbare og i Familierne; men hun vil dog ikke kunne besvare mig Spørgsmaal, som slaae de indre Strenge an.
Gaaer Alt vel, saa tage Moder og jeg imorgen med Banen2 ned at besøge Tante Mathilde3 i Skanderborg; nu kan det skee paa een Dag frem og tilbage. Her er intet Nyt. Vi have endnu ikke fundet fast Stade for Blaunfeldt. Poulsen har det nok godt med Professor Whitte, hvilken Sidste nok reiser til Kjøbhn. i næste Uge til 40 Aars-Studenter-Jubilæum. Hører Du Noget om Kirkekommission??? Spørg Dig for og meld mig. Og saa, kjære Søn! Gudsfred og Farvel!
Fader
Jeg kan godt læse Din tydelige Haandskrift. Hils præ ceteris4 den kjære Erik!
