Antoinette Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Rørvig. 11. juni 1925

Børnenes Kvidren lidt højrøstet

11-6-25 Rørvig
pr. Nykøbing
Sj

Kære Galschiøt. Vor Stemning er taknemmelig og vi længes efter at omfavne vor gode Ven på Reberbanen.

Tilstandene er tilfredsstillende men Uddybningen af dem kræver lidt mere Plads, da de må berøre både Fortid, Nutid og Fremtid, hvad De jo ligefrem kræver i Deres skriftlige Telefonopringning.

Som De ser, er jeg nu i Rørvig og har været her fra før Pintse1. Min Mand fulgte mig herop og blev et Par Dage, så tog han tilbage til Kbhvn og lod sig indlægge på Sundby Hospital for at få en ny Injektion.

Netop igår blev han udskrevet og kom straks herop, da han var en Del medtaget af de mange Smerter og af 2 Feberen, som altid følger Indsprøjtningen. – Helt smertefri er han ikke endnu, men undertiden kommer Resultatet først noget senere, så vi håber. – Han har for Resten allerede rettet sig, takket være den megen Sol og Varme.

Jeg har skaffet ham et roligt Værelse hos en Gårdmand her i Nærheden, hvor han får et første udmærket Måltid, ellers spiser han hos mig, – jeg synes hans Nerver skulde være fri for Børnenes Kvidren, som jo undertiden kan være lidt højrøstet, de er forøvrigt søde og friske.

E'erne rejste d. 2den Juni og sveder nu i München, hvor Einar går på Hospitaler.

Når jeg så fortæller, at jeg er kommet mig betydelig, 3 (kun Benene vil endnu ikke makke ret) så har De vist hørt det nødvendigste om vore Hjemsøgninger og vor Havnen i Guds fri Natur.

Jeg tror ikke, det er nogen dårlig Ordning med at jeg først er kommet herop, jeg har jo Pligter med at styre og ordne, men det kan vist være en ganske god Friluftsforkur – uden selskabelige Forpligtelser – til den fuldkomne Hvile længere hen på Somren. Men spørg mig ikke, hvor Rejsen så går hen, for jeg har ikke Anelse derom.

Min Mand vilde have besøgt Dem, da han rejste herfra, men hans Smerter var for stærke, så han tog lige hjem og meldte sig til 4 Overlæge Kjærgård.

Han havde den store Glæde at træffe Edv. Brandes ude på Sundby Hospital, hvor han var bleven opereret for en Fodlidelse. – Jeg siger "Glæde", for jeg hører, når han fortæller, hvor intimt og interesseret, de har talt sammen, og hvor optaget han er deraf.

Vi banker sikkert en Dag på Deres Dør, inden vi rejser længere bort, og vil tage Deres lille fortrydelige "Or-r" med Ro, vi ved jo vi til Slut er velkomne.

Deres hengivne
H. P. & A. P.

 
[1] Pintse: Pinsedag var 31.5.1925. tilbage