Martinus Galschiøt til Antoinette Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 24. juni 1925

H. P.s Møde med Edv. Brandes

24. Juni 25

Kære Fru Pontoppidan

Jeg burde for Dage siden ha skrevet og takket Dem og H.P. for de elskværdige Breve, jeg fik som Svar paa min Efterlysning efter Ægteparret. Men jeg vidste jo, at Fødselsdagen forestod, og til den skulde jeg jo skrive, altsaa – –

Til Lykke da paa den, hvad skal vi sige, 62de eller 32te Fødselsdag. De er jo ung nok i Sindet til den sidste om end ikke stærk nok i Kroppen, men gid De nu i hvert Fald maa bevare Lysten til Livet som hidtil. De har jo mere af denne kostelige Elixir end H. P. – De glædede mig meget at faa Deres Breve – jeg hade saa længe været ganske uden Forbindelse med Dem – og det glædede mig især, fordi alt i og om Dem syntes lyst og lykkeligt, saa De rigtig nød Tilværelsen i Rørvig. Var det ikke saa langt borte og saa besværligt at komme til vilde jeg ta Ranslen paa Ryggen og Staven i Haand, men nu maa jeg nøjes med at sidde hjemme og tænke paa Dem, til De kommer hjem til mig og jeg kan tale med Dem, hvad jeg snart længes efter, nej længe har længtes efter.

2 Beretningen herfra lyder paa: alt ved det gamle og gode. Jeg har maaske nok sat lidt mere til af min Syns- og Høreevne, siden sidst vi saas, men jeg kan da skrive ret læseligt endnu, som De ser. Jeg skriver da ogsaa daglig et Par Linier, somme Tider ogsaa et Par Sider paa mit ny udødelige Værk om Sparekassen for Helsingør, og jeg har som en veritabel Gransker en stor Pakke aarhundredgamle Papirer liggende paa mit Bord – saa jeg tar mig ud baade for mig selv og mine Omgivelser, der behandler mig med mer end almindelig Ærbødighed i den Anledning. Ak ja, hvor hører der egenlig kun lidt til at imponere sine Medmennesker. Skade, at jeg har gjort den Erfaring saa sent; jeg vilde vist ellers kunne være naaet videre, end jeg er. Men jeg er da heldigvis ganske tilfreds med Tilværelsen som den former sig for mig. Det stilfærdige ensformige Liv til Hverdags passer mig bedst, mine Udskejelser fra det forekommer dog, saaledes fejrede jeg Hilmar og Olgas Sølvbryllup¹ her forrige Søndag ved en Middag for Familien og iaftes var jeg til S. Hansaftenfest hos Bjørn Stephensen² ude paa Strandvejen og drak Brændevin, bajersk Øl, Madeira og Kognak under en staaende Souper; men Punschen bagefter gik jeg dog fra for ikke at faa Skænd af Frk. Pansch, 3 fordi jeg kom for sent hjem. Jeg er nemlig under et Regimente, der til Tider kan være betydelig skrapt, og naar jeg gaar alene ud, blir det mig altid eftertrykkelig paalagt at passe paa Bilerne og Cyklerne, naar jeg gaar over Gaden. De ser heraf, at mine Omgivelser anser mig for at blive yngre og yngre og være stærkt paa Vej til at gaa i Barndom. – Hvordan gaar det ellers med at holde Varme i Rørvig. Her fyrer vi daglig i Kakkelovnen, men fryder os iøvrigt over Regnen, der har kaldt Græs og Sommerblomster til Live igen ovenpaa den lange Tørke. De ser, altsaa, at min Tilværelse former sig i lun Tryghed, og da vi nu er over Sølvbrylluppet og andre sindsforstyrrende Livsbegivenheder, ser jeg, som sal. Thornam³ skrev i sit Sundhedslexikon om Kvinderne, naar de naar de 50, "Fremtiden med Tryghed i Møde." For Dem og H. P. er altsaa det modsatte Tilfældet, jeg mener med Hensyn til den nærmeste Fremtid. Endnu ingen Bestemmelse? – Kan De ikke blive i Rørvig? I Nærheden af E & E og Børnene – jeg tror, det vilde passe Dem ganske godt. – Det interesserede mig meget at høre om H. P.s Møde med Edv. Brandes paa Hospitalet. Jeg tror, de ville kunne ganske godt sammen, og det er egenlig en Skam, at de aldrig har haft noget rigtigt at gøre med hinanden. De hade 4 saa fortræffeligt kunnet afbalancere hinanden og H. P. vilde sikkert i mange Tilfælde kunne ha faaet en god Indflydelse paa E. B. Jeg har jo ikke haft videre at gøre med ham i Livet; men jeg har altid haft megen Sympati og morderlig Respekt for ham. Jeg vurderer hans Intelligens højere end G. B.s. Den sidstes Affære⁴ med H. Bergstedt var storeslem. Saadan noget vilde aldrig kunne overkomme E. B. – Jeg har saamænd haft en Prospektkort-Hilsen fra E. & E. De sad under Regnvejr i en Vin-Restaurant i München og vidste ikke, hvad de skulde gøre med sig selv. Og saa faldt nogle af Restaurantens Postkort dem i Hænde, og saa fik ogsaa jeg en Hilsen fra deres Rejse, hvad der var meget elskværdigt af dem. De drømte om at gaa til Paris, hvad jeg godt kan forstaa, naar man sidder og keder sig i München. Mon Pengene kunde slaa til. Det var det, de sad og regnede ud. Frk. Lønborg er nylig kommet hjem fra Paris efter et 2 Maaneders Ophold hos Fru Sinding. Hun var saa led og ked af Paris, af Bilerne, Spektaklet, Benzinstanken og Franskmændenes Fremmedforagt, at hun svor paa, hun ikke mere vilde dertil. Men Paris er jo som en skøn Allemands-Pige. Man fortryder altid, naar man indlader sig med hende; men man gør det altid igen. Lev saa vel begge to og hold mig à jour med Deres Sommer-Fremtidsplaner.

Deres hengivne
M. Galschiøt