Antoinette Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Müllerstrasse 6, Wiesbaden. 28. november 1911

blive ved at bo på denne Måde


28-11-1911
Müllerstrasse 6
Wiesbaden.

Kære Hr. Galschiøt.

Jeg hører af min Mand, at De havde ventet mig ned til Helsingør, inden jeg rejste, men Steffen bragte Dem vel min Hilsen og fortalte, at jeg ikke selv turde komme, da jeg lige før jeg rejste havde et rheumatisk Anfald, som holdt mig inde i 8 Dage. –

Nu har jeg helt slået Rod hernede, – jeg er for Resten aldrig længe om det, hvor jeg så kommer hen i Verden, når blot jeg har min Mand med, – og så endsige, når han har forberedt alt så godt og hyggeligt for os som her. – Jeg tror Wiesbaden er god for Rheumatisme1 – og 2 det siger jeg ikke, fordi jeg vil lokke Dem herned, – men jeg har virkelig sjældnere og sjældnere Smerter i min Arm, og Bevægeligheden synes jeg også er større – og dog bruger jeg ingen særlig Kur; – naturligvis drikker jeg Brønd, er kommen op på 2 Glas men når vist heller aldrig højere: jeg synes man får Kvalme af at drikke det varme salte Vand2. – Så bruger jeg 3 meget varme Thermalbade om Ugen, og dermed er hele min Kur forbi, når undtages, at jeg herhjemme øver min Arm lidt i Hejsetov. – Jeg tror, det er Klimaet, der gør det meste. Her har ikke en eneste Gang blot tilnærmelsesvis været Blæst i de 3 Uger, jeg har været her. Det har regnet en Del, men 3 mildt og stille, og først i de seneste 8 Dage er Løvet helt faldet af Træerne. –

Oppe i Taunusbjergene er der faldet megen Sne, og i Går Morges lå her lidt Sne på Tagene, men den forsvandt lige så hurtigt, som den kom. Temperaturen er c. 8 Gr. men kommer Solen frem kan den stige til 13, som i Dag, da vi henlagde vor Spaseretur til Rhinen; jo, De forstår vel nok, langs med den. – På den Tur kom vi forbi den Villa, hvor Wagner har komponeret Mestersangerne. Det var med stor Andagt, jeg kiggede over Murene ind i den store Have, som om jeg havde kunnet vente at se Mesteren færdes derinde.

Vi har stadig Else hos os, for d. første var hun jo ikke rigtig rask, og Dr. Saxild, som vi rådspurgte, mente, det vilde være udmærket for hende at komme til Ro i Wiesbaden og forny sit Blod og få lidt mere Sul på Kroppen gennem Vanddrikning og Spaseren, – f. d. A. var hendes engelske Dame ikke færdig til at modtage hende, så alting passede så udmærket ind i hinanden, og jeg synes, hun begynder at trives og få røde Kinder. – Med andre Ord – vi har allesammen godt af Opholdet hernede, min Mand kan undertiden se lidt træt ud, men han har jo også sit Arbejde, og men er forøvrigt glad 4 og fornøjet og nyder at leve på Feltfod og kunne flytte Residentsen syd på eller nord på, uden mere Ståhej, end at pakke sin Kuffert og bede en Dienstmann komme og hente den. – Foreløbigt siger han, at sålænge han lever, skal vi blive ved at bo på denne Måde. – Det er nu også dejligt! men mon jeg vilde finde det lige så dejligt, om jeg ikke havde Else og ikke kunde vente Steffen om 3 Uger? –

Morsomt er her jo ikke, især ikke for Unge – her foregår jo intet på Gader og Stræder som f. Ex. i Berlin. Man har Kurhuset med sine Aviser 5 og sine 2 daglige Concerter, hvor man hører meget forskellig Musik af "Städtisches Kurorchester" – men vi er jo forvænte med fin udført Musik i Danmark, saa man tror undertiden at høre et Tivoli-Orkester mod Sæsonens Slutning, og af det har man jo mere end tilstrækkeligt, når man har hørt et Par Numre. Men så kan man rigtignok til Gengæld engang imellem få en Beethoven-Aften, for ikke at tale om en Wagneraften, som Akkustiken i Salen egner sig bedst for, og når man så oven i Købet er Wagnertilbeder, synes man alligevel man får rigeligt for sine Penge, (sin Kurtakst).

6 De har nok set, vi har haft lidt Jordskælv her i Omegnen. I Mainz som ligger for Wiesbaden, som Hellerup fra København, revnede Murene, og Folk styrtede ud af Husene, men her mærkede vi kun en ubehagelig gyngende Bevægelse, som kun varede et Øjeblik, og vi√ gjorde os først klart, at det var Jordskælv, da vi den næste Dag læste forskellige telegrafiske Opslag derom.

Jeg havde lige nu Brev fra Steffen, han glæder sig meget til at komme herned, vi mener, han bør tage fra København med Nattoget til Hamborg d 22ende. – Tænker De en lille Smule på at rejse herned? Naturligvis ikke til Jul! men tænker De på det lidt senere så byder jeg Dem på Forhånd både for min Mands og mine egne Vegne inderlig velkommen. –

Vil De hilse Deres Søster mange Gange ogsaa gamle Oline3. De venligste Hilsner til Demselv fra os alle tre

Deres hengivne
Antoinette Pontoppidan

 
[1] Jeg tror Wiesbaden er god for Rheumatisme: det samme troede mange andre – hele 200,000 kurgæster besøgte Wiesbaden i året 1910 og 200 læger stod parat. tilbage
[2] Vand: vandet fra de varme kilder i Wiesbaden er brakvand med en saltholdighed omtrent som dansk fjordvand (ca. 6‰). tilbage
[3] Oline: Galschiøts husbestyrerinde. tilbage