Gustav Philipsen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Jærnbanegade 6. 23. december 1904
De er den bedste
| Gustav Philipsen. | Kjøbenhavn B, 23 December 1904 Jærnbanegade 6, I. Tlf. 1747. |
Kære Hr Pontoppidan!
Jeg kan ikke lade Julen komme over mig uden at sige Dem Tak og ønske Dem til Lykke.
Først skal jeg hilse fra Moder og takke Dem for den Respit, De giver hende paa Bogens1 sidste Blad; hun vil nu selvfølgelig vente paa den reviderede nye Udgave, før hun siger Vorherre sin Mening om den og forhaabentlig kommer der i Mellemtiden noget nyt, som hun ogsaa bør have Lov til at glæde sig over.
Og saa er der mig selv! Jeg har ventet et Par Dage for at kunne sige Dem noget, der ikke var en ganske banal Tak, men jeg burde have skrevet, lige som jeg i Søndags fik vendt det sidste Blad. Der gik en Stemningsbølge, som mindede mig om Linierne2
"Was ich besitze, seh' ich wie aus weiten
Und was verschwand, wird mir zu Wirklichkeiten"
2 Al den Modbydelighed jeg lever iblandt svandt bort for det store skønne plastiske Menneskeliv, jeg nu – for tidlig – havde fulgt til Enden. Ikke et Ord for meget, ikke en Sætning for lidt: intet omtrentligt ved Siden af famlende, alt paa sin Plads, rigtigt og redeligt. Jeg kunde jo slagte alt hvad der ellers er givet ud iaar som en Hekatombe paa Lykkepeers Alter, men det vilde være Synd, der er jo ogsaa noget godt derimellem, De véd det jo alligevel selv bedst, at De er den eneste, den bedste, den hvem vi er stolt af, vi ɔ: ikke G.B.N.F.3 men alle ordenlige Mennesker i Landet. Er det Øjensforblændelse, naar jeg synes, at denne sidste Del er den største, er det Vemodet over nu at skulle skilles fra Værket? Jeg véd det ikke, men jeg véd, at De har beredt mig og mange andre en god og stille Stund midt i den urolige Tid. Jeg nøjes da med kun at sige simpelthen Tak og med et beskedent Ønske om i Mellemtiden 3 nye Opgaver maa have stillet sig frem for Dem.
Glædelig Jul og de bedste Ønsker for Dem og Deres Familie fra
Moder og fra
Deres hengivne
Gustav Philipsen
