Gustav Philipsen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 11. marts 1890

Vinternatten henrivende

11 Marts 901

Kære Hr. Pontoppidan!

Først i Søndags Aftes fik jeg Lejlighed og Tid til at læse I igennem. Jeg maa jo ikke sige hvad jeg synes om det; jeg maa da nøjes med at udtale, at jeg længes efter at læse videre, at mit forretningsmæssige Ønske om at kunne give en ordentlig Portion i Trykkeriet i høj Grad og paa bedste Maade forliger sig med mit Ønske som nysgerrig Læser om at faa næste Ret. – Jo, jeg maa dog sige, at Vinternatten er ganske henrivende!

Det er vel ikke værd at begynde paa Trykningen, før der er endel mere at sætte paa?

Med Højagtelse
Deres hengivne
P.G. Philipsen

 
[1] papiret beskadiget på datoens plads (kun "...ts 90" synlig), men brevet kan dateres ud fra dets plads i kopibogen til 11.3.1890 eller kort tid derefter. tilbage