Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 4. april 1885

kirkelig Friluft har styrket mine Nerver

Paaske-Lørdag *1885 [4.4.1885¹]

Kjære Margrete!

Lisbeth mener rigtignok, at I ikke faaer Post 1^ste Paaskedag, saa jeg har forregnet mig deri, at jeg kunde møde med en Hilsen fra os paa den sædvanlige Søndagstid; men derved er jo Intet at gjøre og jeg faaer jo da selv den Fornøielse at samtale lidt med Eder paa denne stille Lørdag og sende mine Tanker og kjærlige Hilsner imod Eder. Jeg er sikker paa, I har nok en god Paaskefest, thi Alt hjælper til hos Eder, medens her næsten Alt forstyrrer; men jeg maa dog sige, at jeg dog har kunnet finde stille gode Timer og Lisbeth og Inger er jo ogsaa glade ved at gaae hver i sin Kirke. – Det politiske Vrøvl har jo slugt Tanker og Følelser i en voldsom Grad og saa er her dertil en saadan Mængde Provindsbeboere herinde, at den Ene efter den Anden dukker uventet frem. Igaar 2 var Albertine Møller², Frøken Hobe³ og Hack Kampmann⁴ mine Gjæster og i Dag venter jeg Peter fra Sverrig⁵ med 3 Børn. I Eftermiddag tager Erik, Inger og Hack til Hjørlunde og paa Ingers Fødselsdag⁶ venter jeg de Hjørlunder herind foruden at der vist kommer en Mængde Formiddagsgjæster, nu Dagen falder saa beleiligt.

Heldigvis er jeg ret rask, men taaler jo temmelig daarligt slig Uro; jeg har imidlertid lært at være varlig og søge Ro naar jeg trænger dertil og med Lempe kommer man jo altid vidt. Kampmann og Marie kommer den 17^de om Aftenen, saa det passer vist daarligt med Hensyn til at mødes med Emil, da jeg kan sige mig selv, at han skal være hjemme inden Søndag. Betyder hans Reise herind, at I ikke kommer her inden I tiltræder den store Tour? Jeg har altid tænkt mig at I skulde herover ad.

Hvornaar kommer Børnene? jeg vil saa gjerne vide det, for at indrette mig derefter; her bliver jo lidt forvrøvlet ved Maidagstid, men – med Lempe – med Lempe – ~~gaaer~~ det er Løsenet.

3 Siden vi taler om Forvrøvlethed, saa kommer jeg naturligviis til at tænke paa det norske Brev og det tydske Pensionat⁷; det heelstøbte vil ikke springe mig i Øinene.

– – Men jeg kommer ogsaa til at tænke paa den Samfundsorden, hvorunder vi sukker, thi lige muddret er det, enten man seer til Høire eller Venstre og navnlig herinde i Kjøbenhavn er et aandeligt Uføre, som man ikke kan tænke sig. Min Broder er meget kjed af Situationen, men han siger jo, der er ikke andet at gjøre. Et Estrups Ministerium⁸ vil forhaabentlig kunne holde Tøilerne, et Venstre ikke. Og deri giver jeg ham Ret, thi saalænge et Blad som Politiken skraaler op og kalder sig den høieste Viden i Danmark, saalænge er jeg bange. De Henning-Jensenske Artikler⁹ har jeg forresten ikke ubetinget imod; der er meget sandt og godt i dem. Jeg skjønner, at jeg i mange Aar har levet i en kirkelig Friluft, der har styrket mine Nerver. For ogsaa at være med i en anden Retning holder jeg "fra Bethesda"¹⁰ og der har jeg været glad ved et og andet, navnlig ved et Stykke af Biskop Fogh om Kvinden skal være sin Mand underdanig. Det 4 er kjønt skrevet.

Du veed vel, at lille Margrete ikke skal herind for det første, men skal vist til Kysthospitalet¹¹ i Sommer. Marie Jacobsen gaaer endnu herinde under Øienlæge. – Det har gjort mig uhyre ondt at høre, at Georg Jespersens¹² Kone er kommet til Bistrup¹³. Det er nok Overanstrengelse og Næringssorg: Han seer ogsaa selv meget svag ud. Musikken er ingen Kjødgryde, om den end kan give rigeligt af sig for eenlige Kvinder, der har lidt Støtte i et Hjem.

Jeg beder undskylde, at jeg krænkede begge Margreterne ved at forudsætte, at lille Margrete holdt Fødselsdag¹⁴ i Kjøkkenet; men jeg veed ikke, hvor jeg havde mine Tanker, da jeg skrev det, thi jeg syntes, det var en Lørdag.

Men nu må jeg standse denne Snakken frem og tilbage og samle mig til at faae gjort mine Indkjøb for mange Dage, thi Kjøbenhavnerne ere meget samvittighedsfulde med at holde Boutikkerne lukkede. Valdemar er naturligviis i Arbeide i Dag, men skal i Aften til Middag med Dands hos Andr Schous¹⁵, hvis Søn han kjender fra Aalborg. Hans Peter deler sig mellem Kirken og Arbeidet, men begynder at sukke over det sidste. Inger, Erik og Knud var til Middag hos Tante paa hendes Fødselsdag sammen med Jensens¹⁶, der var der for første Gang. Det kneb svært for Tante Hanne¹⁷. Nu tusinde kjærlige Hilsner fra Alle ved

Moder

[på hovedet øverst på side 1:] Jeg har nylig haft et ganske kort, men meget kjærligt og godt Brev fra Holger.