Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 4. april 1885

kirkelig Friluft har styrket mine Nerver

Paaske-Lørdag *1885 [4.4.18851]

Kjære Margrete!

Lisbeth mener rigtignok, at I ikke faaer Post 1ste Paaskedag, saa jeg har forregnet mig deri, at jeg kunde møde med en Hilsen fra os paa den sædvanlige Søndagstid; men derved er jo Intet at gjøre og jeg faaer jo da selv den Fornøielse at samtale lidt med Eder paa denne stille Lørdag og sende mine Tanker og kjærlige Hilsner imod Eder. Jeg er sikker paa, I har nok en god Paaskefest, thi Alt hjælper til hos Eder, medens her næsten Alt forstyrrer; men jeg maa dog sige, at jeg dog har kunnet finde stille gode Timer og Lisbeth og Inger er jo ogsaa glade ved at gaae hver i sin Kirke. – Det politiske Vrøvl har jo slugt Tanker og Følelser i en voldsom Grad og saa er her dertil en saadan Mængde Provindsbeboere herinde, at den Ene efter den Anden dukker uventet frem. Igaar 2 var Albertine Møller2, Frøken Hobe3 og Hack Kampmann4 mine Gjæster og i Dag venter jeg Peter fra Sverrig5 med 3 Børn. I Eftermiddag tager Erik, Inger og Hack til Hjørlunde og paa Ingers Fødselsdag6 venter jeg de Hjørlunder herind foruden at der vist kommer en Mængde Formiddagsgjæster, nu Dagen falder saa beleiligt.

Heldigvis er jeg ret rask, men taaler jo temmelig daarligt slig Uro; jeg har imidlertid lært at være varlig og søge Ro naar jeg trænger dertil og med Lempe kommer man jo altid vidt. Kampmann og Marie kommer den 17de om Aftenen, saa det passer vist daarligt med Hensyn til at mødes med Emil, da jeg kan sige mig selv, at han skal være hjemme inden Søndag. Betyder hans Reise herind, at I ikke kommer her inden I tiltræder den store Tour? Jeg har altid tænkt mig at I skulde herover ad.

Hvornaar kommer Børnene? jeg vil saa gjerne vide det, for at indrette mig derefter; her bliver jo lidt forvrøvlet ved Maidagstid, men – med Lempe – med Lempe – gaaer det er Løsenet.

3 Siden vi taler om Forvrøvlethed, saa kommer jeg naturligviis til at tænke paa det norske Brev og det tydske Pensionat7; det heelstøbte vil ikke springe mig i Øinene.

– – Men jeg kommer ogsaa til at tænke paa den Samfundsorden, hvorunder vi sukker, thi lige muddret er det, enten man seer til Høire eller Venstre og navnlig herinde i Kjøbenhavn er et aandeligt Uføre, som man ikke kan tænke sig. Min Broder er meget kjed af Situationen, men han siger jo, der er ikke andet at gjøre. Et Estrups Ministerium8 vil forhaabentlig kunne holde Tøilerne, et Venstre ikke. Og deri giver jeg ham Ret, thi saalænge et Blad som Politiken skraaler op og kalder sig den høieste Viden i Danmark, saalænge er jeg bange. De Henning-Jensenske Artikler9 har jeg forresten ikke ubetinget imod; der er meget sandt og godt i dem. Jeg skjønner, at jeg i mange Aar har levet i en kirkelig Friluft, der har styrket mine Nerver. For ogsaa at være med i en anden Retning holder jeg "fra Bethesda"10 og der har jeg været glad ved et og andet, navnlig ved et Stykke af Biskop Fogh om Kvinden skal være sin Mand underdanig. Det 4 er kjønt skrevet.

Du veed vel, at lille Margrete ikke skal herind for det første, men skal vist til Kysthospitalet11 i Sommer. Marie Jacobsen gaaer endnu herinde under Øienlæge. – Det har gjort mig uhyre ondt at høre, at Georg Jespersens12 Kone er kommet til Bistrup13. Det er nok Overanstrengelse og Næringssorg: Han seer ogsaa selv meget svag ud. Musikken er ingen Kjødgryde, om den end kan give rigeligt af sig for eenlige Kvinder, der har lidt Støtte i et Hjem.

Jeg beder undskylde, at jeg krænkede begge Margreterne ved at forudsætte, at lille Margrete holdt Fødselsdag14 i Kjøkkenet; men jeg veed ikke, hvor jeg havde mine Tanker, da jeg skrev det, thi jeg syntes, det var en Lørdag.

Men nu må jeg standse denne Snakken frem og tilbage og samle mig til at faae gjort mine Indkjøb for mange Dage, thi Kjøbenhavnerne ere meget samvittighedsfulde med at holde Boutikkerne lukkede. Valdemar er naturligviis i Arbeide i Dag, men skal i Aften til Middag med Dands hos Andr Schous15, hvis Søn han kjender fra Aalborg. Hans Peter deler sig mellem Kirken og Arbeidet, men begynder at sukke over det sidste. Inger, Erik og Knud var til Middag hos Tante paa hendes Fødselsdag sammen med Jensens16, der var der for første Gang. Det kneb svært for Tante Hanne17. Nu tusinde kjærlige Hilsner fra Alle ved

Moder

[på hovedet øverst på side 1:] Jeg har nylig haft et ganske kort, men meget kjærligt og godt Brev fra Holger.

 
[1] jf. påsken og Ingers fødselsdag. tilbage
[2] Albertine Møller: Albertine Jacobine Dorthea Clementine Møller, f. 1842. Privatskolebestyrerinde i Randers. "Hendes lærefader var Dines Pontoppidan. Hun var med overalt, hvor grundtvigsk liv rørte sig på Randersegnen." (N. Clausen-Bagge i Grundtvigske Hjem, 1946). tilbage
[3] Frøken Hobe: Cathrine Hobe, f. 1823. tilbage
[4] Hack Kampmann: Maries søn, f. 16.12.1875. tilbage
[5] Peter fra Sverrig: Børge Peter Pontoppidan, ejer af Frederiksdal ved Hälsingborg. tilbage
[6] Ingers Fødselsdag: 6.4., anden påskedag. tilbage
[7] det norske Brev og det tydske Pensionat: har muligvis forbindelse med Mathildes planer. tilbage
[8] Estrups Ministerium: havde 1.4.1885 udstedt provisorisk finanslov uden om folketinget med deraf følgende politisk uro. tilbage
[9] Henning-Jensenske Artikler: Henning Jensen, f. 1838, præst i Stenmagle, men blev afsat 30.3.1885 for at have opfordret til oprør mod regeringen. Han var en flittig medarbejder i Politiken. tilbage
[10] "fra Bethesda": Indre Missions ugeblad. tilbage
[11] Kysthospitalet: antagelig Kysthospitalet på Refsnæs, indviet 1875. Dets opgave blev især behandlingen af skrofuløse børn, dvs. børn der led af kirurgisk tuberkulose. tilbage
[12] Georg Jespersen: Emil Jespersens fætter Georg With Jespersen (1850-1939), musiklærer i København. Iflg. folketællingen 1885 boede han på 4. sal i Gothersgade 153, hjørnet af Nørre Farimagsgade, med sin kone, Jørgine Quistgaard (1853-14.11.1886), en søn på 4 år, en niece på 6, svigermoderen på 69, og en tjenestepige. tilbage
[13] Bistrup: Skt. Hans hospital (sindssygehus) ved Roskilde. tilbage
[14] lille Margrete holdt Fødselsdag: Margrethe Smith fyldte 14 år søndag 29.3.1884. tilbage
[15] Andr Schou: bogforlægger Andreas Schou (1829-89). Han var Henrik Pontoppidans første forlægger på bøgerne Stækkede Vinger (1881) og Sandinge Menighed (1883). Om Henriks forhold til Andr. Schou se Flemming Behrendt: Forlæggernæven her på netstedet. tilbage
[16] Jensens: tante Hannes svigersøn P.G.C. Jensen, der blev gift 2. gang 31.3.1881 med Anna Eggertsen. tilbage
[17] Tante Hanne: Hanne Petrine Pontoppidan, født 28.3.1818. tilbage