Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Adelgade 14, Randers. 14. juni 1880
mit sidste Brev til Ørum
den 14de Juni *1880. [Mandag 14.6.1880]
Kjæreste Margrete!
Naar jeg nu sætter mig til at skrive mit sidste Brev til Ørum, saa skeer det unægteligt med en heel Deel Veemod, thi det Ørum Navn og den Ørum Præstegaard var jo blevet os saadanne kjære Venner at jeg ikke rigtig kan forstaae, hvorledes Magleby skal faae samme Klang for vort Hjerte. Men naar I først kommer derover, saa kommer der ogsaa nok Liv i det Navn og naar jeg ret betænker det, saa troer jeg egentlig, at Afstanden ogsaa da vil svinde, thi det er i Virkeligheden en Fiction, naar vi kalde Ørum nær; idetmindste er det mig i denne Tid en ufattelig Tanke, at I gaae og pakke ind og tage langt Farvel kun 5 Miil fra os. Og dog er det vist og sandt og jeg maa have mit kjærlige Farvel med blandt de mange, der vil følge Eder paa Vei. Jeg forstaaer nu meer end nogensinde, hvor svært det er at sige Farvel til sin Præst, nu 2 da mit Forhold ikke længer er særegent, eller rettere, jeg har lært hvad det er at savne og derigjennem, hvor meget man har i en Præst, man føler sig tiltalt af. Saa de Ørumer maa nok have Lov til at være bedrøvede. Jespersen kan jo ogsaa nok faae haarde Nødder at knække i Magleby, men han har jo gode Kræfter at sætte ind, saa dem magter han nok.
Knud er meget allarmeret ved den Tanke, at I ere reiste til Magleby uden at han har seet Eder; jeg sender hermed en Stump af hans Brev; Fortsættelsen er gaaet til Vestindien. Lad ham i det mindste have den Fornøielse, at see Eder paa Roskilde Banegaard.
Skjøndt I neppe kan rumme mere end Eders egne Sager, saa faae I dog nok Tid til at glæde Eder over, at Inger har faaet 300 Kr offentlig Understøttelse til sin Musik; hun har rigtignok ikke endnu faaet Meddelelse derom, kun gjennem Jonquieres1 og Djørups; men man tør vel nok stole derpaa. Det er jo en stor Opmuntring for hende, der kommer saa meget beleiligere, som hun 3 fra alle Sider hører, at det staaer saa usselt med Peters Pengesager2, at hun neppe nogensinde seer en Øre af sine 4000 Kr. Vi gaae i stor Sorg for ham, det maa være forfærdelig svært for dem de Stakler. Inger tænker sig at være i Kjøbn Octbr og Nvbr Maaneder.
Da jeg ikke veed om Hedvig3 magter at skrive til Dig i denne Tid, vil jeg da meddele Dig, at der blev lyst for hende i Søndags og at de begge ventes hertil fra Kjøbenhavn paa Tirsdag. Hun har det nok som sædvanligt, men er, efter Fru Jacobsens Sigende, meget glad. Du har maaskee alt haft Brev fra dem derom, ellers faaer Du det snart.
Af Smaabegivenheder kun dette, at vi vente Jeannette4 hertil paa Lørdag og at Mathilde og Hans Peter for Øieblikket er paa Fussingø. Igaar var jeg med Kampmanns til Gudstjeneste i Gimming og var meget glad. – Og saa Farvel igjen; Inger sender mange, mange Hilsner.
Eders trofaste
Moder
