Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 18. november 1875

det gaaer som det kan, ikke som det skulde

Torsdag *Nbr. 1875 [18.11.1875¹]

Kjæreste Magga!

Det er med god Grund, naar Du klager Dig lidt over vore Breve, thi de give Dig vist kun daarlig Besked om Alt hvad Du vilde høre, men de korte Dage gjør det vanskeligt at overkomme, hvad der skulde bringes istand, saa det Meste gaaer som det kan, ikke som det skulde. Vi maa nu lade det gaae, som det kan ogsaa med Brevskriven og huske paa at der er ikke længe til Juul, at da Du kommer selv at see og høre. – Tak for Brevet, vi nys fik. Fader glædede sig jo særligt ved at høre om Lysestøbningen. – Det generer Dig vel ikke at tale med Fru Dyrhauge² om Betalingen? Der blev nemlig Intet omtalt med Hensyn til Tiden, da der skulde betales; jeg har nu tænkt at sende 100 Rdl ved Juletid og de andre til 1^ste Juli, vil du sige det? – Naar Du skriver igjen kunde Du jo lade følge en lille beskeden Ønskeseddel, thi nu er jo den virkelige Fødselsdag ikke langt borte. Julegaver veed Du nok, vi tænke ikke paa, og Du maa da ogsaa for Alting undgaae at sidde og jage med Sligt, thi det har Du ikke godt af. – Nu er jeg da saa nogenlunde igjen i gammel Trit, men det er nedslaaende for mig, at jeg Intet kan taale. 2 Igaar var jeg dog med de Andre kjørende ud at drikke Thee hos Morten og Julie³ og havde nogle rigtig yndige Timer i deres lille smukke Hjem⁴. Eders Stoel er meget smuk ^{baade Broderi og Stoel}√ men det er lidt kjedeligt, at hun ikke har faaet et eneste broderet Gulvtæppe; Annette Ploug⁵ har ogsaa syet en Stoel, men den er af Feiltagelse kommet til en Præst paa Landet og saaledes endnu ikke kommet paa rette Sted. De har jo faaet en Mængde smukke Ting, saa Morten behøver vist lidt Tid til at gjøre sig fortrolig med, at det er hans Hjem; men det er rart, at hans lille Værelse er blevet over Forventning hyggeligt og rummeligt. –

Marie har jeg ikke seet i flere Dage, da hun har været forkjølet og sengeliggende, men nu er hun igjen paa Benene; de smaa Piger ere søde og have det godt. – Alle Folk nede paa Hjørnet der og i Grunden i hele Byen, ere meget optagne af det storartede Tyverie⁶ og Bedragerie, hvori Quist Petersens Handelsbetjent har gjort sig skyldig; Du har vist læst derom i Aviserne. Der er naturligvis mange i Ledtog med ham og der holdes Forhør baade Nat og Dag. – Idag skulde Mariussine haft Bryllup, men Brudgommen ligger syg i Grenaa, saa det maa jo opsættes. Ellers troer jeg ikke her er noget særligt Nyt i Byen; i hvert Fald holder Hedvig⁷ og Emma⁸ Dig vist à jour med Sligt – dog – det er sandt - har Du hørt, at 3 Frøken Bohse⁹ har haft Bryllup med sin Svoger i Sjælland? Jeg har ikke talet med Elisabeth Bræstrup¹⁰, siden hun kom hjem, saa det er endnu ikke berigtiget med Vognleien, men det skal nok skee. Efter de sidste Efterretninger fra Aarhuus, var det meget bedre med Fru Bræstrup. Eet endnu maa jeg huske. Servietterne skulde have ganske den Størrelse, som den, Du fik sendt, men jeg vilde gjerne have ganske smaa Tern, omtrent som paa dem, Du har at lægge over Din Kommode.

Nu tør jeg ikke trætte mig selv med mere, men Du vil jo ogsaa nok være nøiet. Alle herhjemme sende kjærlig Hilsen; Alle savne vi Dig, men jeg er dog glad ved at vide Dig hvor Du er, i det Haab, at Du ret vil faae Gavn og Gode deraf.

Endnu engang Hilsen og Farvel ved

Din trofaste
Moder

[skrevet med Hans Peters hånd:] Jeg har lige været nede at se til Pipperne, og Marie E. bad med egne Ord om at hilse dig.

HansPeter.