Johanne Elisabeth Ostenfeld f. Pontoppidan til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 22. november 1884
Med Fransken gaar det ret godt
Svanholmsvej 5 3
Lørdag *Nbr. 1884 [22.11.1884]
Kære Margrete!
Det er rigtignok nogle rare Breve jeg har faaet fra Dig, især det sidste, det var jo næsten ikke andet end Skeldud. Nu sender jeg Dig saa her Ønskesedlerne, og haaber saa Du tager mig til Naade igen.
Moder takker mange Gange for Brevene, som hun var glad for at læse, og beder mig tillige sige Dig, at hun gærne vil have Hannes Unævnelige at gøre i Stand til Marie. Du kan sagtens som Hansemand kan huske Dig og længes efter Dig.
2 Vi var i Gaar til Forlovelsesgilde for H.P. og Louise hos Tante Ines1, det var kun et lille pænt Aftenselskab, hun et Par Damer og Fættre foruden os; den ene af Fættrene var Hans Jansen2, hvem jeg mere og mere næsten hader. Paa Mandag er vi unge bedte til Tante Mathilde3 til Ære for Parret, det bliver rimeligvis Familieklisterie, som Matilde Balle4 altid kaldte det.
Hans Peter er i Dag rejst til Sverrig; Majas Fader5 døde forleden, vist temmelig pludselig, og skal begraves i Dag.
H.P. kommer først hjæm i Morgen Aften, det bliver vist to drøje Dage for Louise. Jeg er lige nu kommen hjæm fra en lang Spadseretur med hende, hun bad mig hilse Dig saa mange Gange.
Jensens6 er flyttet her ind i disse Dage; Ejnar og Margrete7 3 er hos Tante Hanne8, vi havde et lille Besøg af dem i Gaar. Jeg synes Tante maa være glad for, at de kommer her ind, skønt hun ikke vil være ved det, saa kan hun da se en hel Del til Børnene, den lille Elisabeth9 bryder hun sig nok ikke meget om. - Hvor det er sørgeligt med Lars Peter Kristofs Gaard, men jeg ved snart ikke om det er sørgeligere, end at Kristensens skal bort fra det Sted, hvor de have levet saa længe. Hvor skal Frits Rosenkranz bo, vel ikke Kristensens Bolig?
Med Fransken gaar det ret godt, det er saa morsomt, at være to. Hun taler fransk hele Tiden, vi forstaar ikke ret meget endnu, men det kommer maaske nok, i Dag kunde jeg da ret godt forstaa, hvad hun sagde, men vi skal jo ogsaa tale fransk, og det kniber mest, hidtil har vi ikke sagt mange Ord, 4 det tager lang Tid, da hun giver en grulig Masse for.
Nu er der igen kommen en Forlovelse i Stand hos Hostrups, Du kender dem ikke, men han er ikke en Gang 20 Aar, hun lidt ældre. Jeg har altid betragtet ham som en hel Dreng, saadan var hans Væsen.
Du beder om en Regning for det jeg har købt. Jeg ved ikke hvor meget det er, men jeg har skrevet det til Dig i et Par Breve, og ovenikjøbet sendt Hertz's Regning paa Tasken.
Det er en grulig Kulde i Dag og i Gaar, jeg vil nok ønske det vilde blive lidt mildere for Moders Skyld, hun taaler jo ikke ret meget af den, endnu har hun da holdt sig godt.
Det glæder mig da, at Lisbeth trives, jeg var bange for at den skulde "tæres langsomt hen".
Jeg længes efter Brev fra Anna Krog, samt efter det Uldgarn jeg kan ikke faa Hans Peters [fortsat opad øverst side 1:] Sokker færdige før jeg faar det. Nu kan Du jo trække Betalingen for det fra det Du skylder mig. Jeg hører aldrig noget om hvordan Ane har det.
Mange Hilsner
fra
Elisabeth Pontop.
