Kristoffer Nyrop til Henrik Pontoppidan
9. april 1918
traduire votre nouvelle "Isbjørnen"
9 April [1918]
Hr. Henrik Pontoppidan!
Jeg tillader mig indlagt at sende Dem et Brev fra en ung Franskmand, som jeg kender personlig og for hvis Paalidelighed jeg indestaar. Han er meget literært interesseret og har et nøje Kendskab til dansk som han har studeret i en Række Aar; jeg tror derfor at han vil være en udmærket Oversætter.
2 Maa jeg benytte Lejligheden til at sende Dem en stærkt forsinket Lykønskning til Deres 60 aarige Fødselsdag i Fjor. Da den fejredes var jeg syg og det er Grunden til at jeg ikke den Gang var mellem Deres Gratulanter. Ogsaa jeg har naturligvis meget at sige Dem Tak for og jeg har tit haft Lyst til at skrive til Dem; men det er aldrig blevet til noget – det er saa vanskeligt naar man ikke kan skrive selv1, og der er mange Ting som det er umuligt at diktere. Naar jeg i Dag skulde 3 sige Dem Tak for en enkelt Bog, tror jeg det maatte blive Slutningen af Lykke Per. Den har altid grebet mig dybt med dens rige og varme Menneskelighed.
Ja, saa maa jeg jo også lykønske til Nobelprisen. Det er iøvrigt min private og personlige Mening, at De ikke burde ha delt den med nogen.
Jeg forbliver med venlig Hilsen Deres ærbødigt forbundne
Kr. Nyrop.
(P M)2.
[Bilag: brev fra Adigard des Gautries:]
Aux Armées, le 23 Février 1918
Maitre,
Bien que n'ayant pas l'honneur d'être connu de vous, je me permets de vous écrire, avec l'espoir que vous voudrez bien excuser la liberté que je prends – et répondre favorablement à la demande que je vais vous exposer.
Je suis, en ma qualité de Normand, un grand ami des pays du Nord. J'ai d'ailleurs, fait en 1913, un séjour de plusieurs mois à Copenhague, et le Danemark est pour moi comme une seconde patrie…
A2 Je serais heureuse de voir la pensée danoise, les lettres danoises, plus connues en France – et particulièrement l'oeuvre d'un homme à qui vient d'être déservé le grand honneur du Prix Nobel de Litterature.
Je viens donc vous demander l'autorisation de traduire votre nouvelle "Isbjørnen": je vous avoue même que le travail est déjà fait en partie – car j'y ai employé ma temps derniers, les moments de loisir de la vie errante, et aventureuse parfois, que je mène "au front".
A3 Même – si je ne craignais d'être décidément importune – je solliciterais la même autorisation pour quelques ans de vos charmantes "Krøniker"…
Avec mes excuses de vous adresser, n'étant même pas connue de vous, une pareille demande, je vous prie d'agréer, Maitre, l'expression de mes sentiments respectueuse.
J. Adigard des Gautries
J. Adigard des Gautries, Officier de Admon Gestionnaire-Ambulance 11/16 – Secteur postale 140
