Johannes Nybo til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Haslev. Oktober 1930

vor nationale Kamp

Haslev i Oktober 1930.

Herr Forfatteren Henrik Pontoppidan!

Hoslagt tillader jeg mig at sende Dem Manuskriptet til et Digt: Under Urettens Aag, som jeg beder Dem vise mig den Velvillie at gennemlæse og – hvis De synes om Digtet – anbefale til Gyldendalske Forlag.1

Jeg haaber, dette Digt fortjener at blive udgivet, og det forekommer mig, at det paa Grund af dets nationale Karakter maa have Bud til forskellige Kredse i vort Folk. Det er muligt, at der kunstnerisk set kan findes adskilligt at anke over hos Digtet, men jeg haaber, at dets kraftige nationale Grundtone i nogen Maade bærer det oppe, trods alle Mangler.

Ogsaa i Digtets lyriske Partier troer jeg, at der findes adskillige smukke Steder, selv om det maaske i det store og hele ogsaa her lider af forskellige Mangler.

Jeg beder Dem undskylde, at jeg volder Dem Ulejlighed, men da det betyder meget for mig at faa Digtet ud – helst til saa vide Kredse som muligt – og da jeg har Grund til at formode, at Forlaget er tilbøjelig til at afvise et Digt, der er skrevet af en ikke landskendt Forfatter, har jeg vovet denne Henvendelse i Haab om, at De maaske vilde vise mig den Venlighed at læse det igennem, og at De maatte finde det værdigt til at udgives og vil medgive det en Anbefaling.

2 Digtet skildrer – uden Forbillede eller Model – vor nationale Kamp i Sønderjylland. Den skildrede Hovedperson er tænkt ikke blot som Type men som Symbol paa den djærve sønderjydske Befolknings Kamp mod Prøjseraaget.

Jeg haaber, det er lykkedes mig at skildre denne Kamp saaledes, at den kan faa mange danske Hjerter til at dirre.

Det vilde være mig en stor Sorg om Digtet ikke skulde naa at komme ud, baade fordi jeg i det har nedlagt saa meget personligt, som i længere Tid har ligget mig paa Sinde og fordi Digtets Udgivelse muligt kunde bane Vej for mig til at faa fuldført flere større litterære Arbejder.

Siden jeg for en Del Aar tilbage udsendte en Del nationale Digte – navnlig i Ugebladet: Fædrelandet – har jeg kun skrevet nogle faa mindre Digte. Derimod har jeg i en Aarrække arbejdet paa flere større Fortællinger.

En stor Fortælling: Det ranke Mod henligger færdig paa ca. fem Kapitler nær, en anden endnu større: Agnete i mere end halvfærdig Tilstand og en tredie: Usynlige Traade ligeledes. De sidste fem Aar har min Tid hele Sommeren og en stor Del af Vinteren været optaget af at passe et lille Havebrug og en Flok Høns, og da jeg tillige ofte har lidt en Del af Bronchitis, er det endnu ikke lykkedes mig at faa et større Arbejde færdigt. Vilde Gyldendal udsende Under Urettens Aag, og Digtet maatte finde en god Modtagelse, kunde jeg maaske blive istand til et halvt Aars Tid at arbejde paa Fuldførelsen af en større Fortælling.

3 Lykkes det mig først at faa udsendt et Par større Fortællinger, tør jeg vel gøre mig Haab om en mindre Statsunderstøttelse – og til den Fortælling, jeg venter mig mest af nemlig Agnete – stiller jeg store Forhaabninger. Jeg tror, den vil finde mange Læsere, naar den engang foreligger færdig.

Derfor haaber jeg, det maa lykkes mig at faa nærværende Digt ud snart. Der vilde maaske ogsaa være noget af en smuk Tanke i, at Digtet udkom i Tiaaret for Genforeningen.

Nogen anden Indtægt end den, jeg ved litterær Virksomhed kan skaffe mig, har jeg vel næppe Haab om. En mindre Kontorstilling har jeg forgæves søgt at opnaa her i Haslev. Der findes jo ikke mange af den Slags Pladser i en saa lille By, og jeg er desuden ikke helt ung, idet jeg er lidt over 50 Aar. Kunde jeg derimod have opnaaet en Stilling som Korrektør hos Gyldendal, vilde jeg være meget glad derfor – saafremt Haabet om en Indtægt af "Under Urettens Aag" skulde glippe. Jeg var fra 1915-17 Korrektør hos Martius Troelsen2, København, og Arbejdet interesserede mig meget. Men da Herr Truelsen ikke var at formaa til at give sine Korrektører en rimelig Løn, købte jeg i 1917 for en lille Arv et fotografisk Atelier her i Haslev og drev dette i syv Aar, indtil et nedbrudt Helbred nødte mig til at afhænde min Forretning.

Vilde De, Herr Pontoppidan give mig en Anbefaling til en Korrektørstilling hos Gyldendal, vilde jeg være meget taknemlig derfor. Vilde mine Kræfter blot strække til, 4 fik jeg vel ogsaa i denne Stilling Tid til at gøre et større litterært Arbejde færdigt. Og jeg tror, at bedre økonomiske Kaar vilde betyde overordentlig meget ogsaa for min litterære Virksomhed.

Jeg haaber, at De, Herr Forfatter vil finde en Lejlighed til at gennemlæse Digtet, og at De vil finde saa meget deri af poestisk Værdi, at De vil anbefale Digtet til Gyldendal.

Skulde De under Læsningen støde paa et eller andet, som forekommer Dem uheldigt, vil jeg være Dem meget forbunden, om De vil bemærke det i Manuskriptet.

Hvis mine Kræfter strækker til, vi jeg da forsøge at ændre de paagældende Steder. Men da jeg har arbejdet haardt i flere Maaneder, for at faa Digtet til at staa paa Højde med det Maal, jeg havde sat mig – hvad der desværre ikke er lykkedes mig for alle Versenes Vedkommende – vilde jeg nødig igen i Gang med en grundig Omarbejdning. Forhaabentlig behøves dette heller ikke, for at Digtet kan fremtræde i en nogenlunde værdig Skikkelse.

Da det betød saa meget for mig, snarest muligt at faa Digtet bedømt og antaget, og da mit Helbred de sidste Uger ikke har været godt, var Herr Kommunelærer Andreasen – fra hvem jeg iøvrigt vedlægger en Skrivelse – saa venlig at renskrive Digtet for mig.

Idet jeg endnu engang beder Dem undskylde den Ulejlighed, jeg forvolder Dem, og takker Dem fir den Interesse De muligt vil vise mit digt, er jeg med Højagtelse

Deres ærbødige
J. Nybo.


[Bilag til J. Nybos brev: anbefaling fra kommunelærer K. Henry K. Andreasen:]

Herr Forfatteren
Henrik Pontoppidan!

Paa given Foranledning skal jeg tillade mig at medgive Hr. J. Nybo et Par anbefalende Ord i Anledning af hans Henvendelse til Dem.

I en længere Aarrække har jeg haft en Del Forbindelse med Hr. Nybo og har i disse Aar personligt haft stort Udbytte af at følge hans litterære Virksomhed. Navnlig hans nationale Digte har tiltalt mig meget ved deres manende og djærve Karakter. Det er min personlige Opfattelse, at Hr. Nybo er i Besiddelse af saa rige Forfatterevner, at de nødig matte gaa tabt. Men hans økonomiske Forhold er imidlertid saa trykkende, at han til Tider ligefrem lider Nød. Hans Helbred er meget upaalideligt, og navnlig i de lange kolde Vintre er Bronchitis ham en haard Uven. Det vil derfor sandsynligvis blive meget vanskeligt for ham at faa sine litterære Arbejder frem uden et Rygstød.

Maatte jeg med disse faa Linier have Lov til at udtale, at jeg vilde anse det for en meget stor Velgerning, om nogen vilde bane Vej for Hr. Nybos Arbejder, f.Eks. ved at anbefale hans første større litterære Værk "Under Urettens Aag" til et større anset Forlag.

 
Haslev. Oktober 1930.
Ærbødigst
K Henry K Andreasen
Kommunelærer.
 
[1] HP gjorde som ønsket, se brev til Frederik Hegel, jr. 2.11.1930. tilbage
[2] Martius Troelsen: (1853-1928), bogtrykker og forlægger. tilbage
['1] Korrespondancen er breve med begge dette brevs personer som enten modtager eller afsender. Eksempelvis udgør brevene imellem Henrik Pontoppidan og Georg Brandes en korrespondance. tilbage