Johannes Nielsen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Det kongelige Teater, København. 21. februar 1918

vi har ingen Thora v. Deeken

Det Kongelige Theater
Direktøren.
Kjøbenhavn, den 21/2 1918

Kære Hr. Henrik Pontoppidan!

Da den "Hemmelighed", jeg antydede i mit sidste Brev til Dem (vistnok skrevet 31/12 17), nu paa anden Vis end gennem Theatret er sivet ud og udslettet som Hemmelighed, vil ogsaa jeg direkte tale om den Sag, De foreslog mig. Theatret havde, da De foreslog Fru Lundequist's1 Gæstespil i "Thora v. Deeken" henstillet til Ministeriet at realisere den gamle Plan om Ensemble-Gæstespil fra de to andre skandinaviske Hovedscener i det nu tilstundende Foraar. Ved Generalprøven paa "Ambrosius" (23/12 17) sagde Hr. Departementchef Weiss mig konfidentielt, at Planen havde været behandlet 2 i Ministerraadet og at Svar vilde blive givet Theatret snarest. Derfor mente jeg i Brev til Dem (31/12 17) ikke at burde give mere end et foreløbigt Svar, da den ministerielle Afgørelse kunde influere paa det definitive. Selvfølgelig kunde vi jo f.Ex. ikke svække Virkningen af et svensk Ensemble-Gæstespil ved umiddelbart forud at have en svensk "Solist"; bortset fra Umuligheden af at gøre Theatret til et helt "Gæstgiveri" (det er galt nok med vore hjemlige Gæster)! Til Dato er vi imidlertid lige langt. Vi har endnu intet Svar faaet; (og jeg betragter – personlig – Tiden nu for altfor knap til Forberedelserne, selv om et Svar, nu med det første, gav os den begærede Tilladelse); men dermed er ogsaa Muligheden for at drøfte Deres Forslag – i Aar i alt Fald – gaaet al Kødets 3 Gang ɔ: visnet. Mit Syn paa Deres Plan skal jeg ikke fortie. Den er uoverensstemmende med alm. Theaterpraxis, som er skabt af Nødvendigheden i at en Gæst al Tid indtræder i det forhaandenværende Repertoire. At anvende c. 1 Maaned's Arbejde paa et begrænset Antal Gæsteforestillinger har man kun Tid og Raad til under specielle Forhold; f.Ex. naar man besidder en Kunstner, der kan føre Arbejdet videre, naar Gæsten er "gaaet", saaledes at Indstuderingen af det ny Arbejde, foraarsaget af noget forbigaaende, tør paaregnes at virke i det bestaaende. Det er ikke Tilfældet her – vi har ingen Thora v. Deeken. Ikke en Gang Fru Hennings mener jeg at turde tænke paa. Hendes (og min) Opfattelse af Figuren er – om jeg ikke har misforstaaet Beretninger fra Sverige – meget afvigende fra Fru Lundequists. Denne har – siges der – populariseret Figuren ved at 4 "hænge Følelserne udenpaa", som man siger i Theatersproget, medens Fru Hennings forsøgte at give Skikkelsen Særpræg ved at stænge Dør og Rude om en sammenbidt Smerte. En "ulykkelig" Kvinde er ufarlig og animerer Publikums Medfølelse (og Succés-en); en heroisk do. en problematisk Specialitet, hvis Sejr afhænger af Dimensionerne. Fru Hennings havde vel ikke helt det fornødne Format; men hun er – i mine Øjne – den eneste. Uden falsk Smiger vil jeg sige, at kun Hensynet til en Forfatter af Deres Rang, og Mindet om min afdøde Ven2, gør mig villig til at forsøge, om det – via Fru Hennings – er muligt at faa Fru Lundequist herned og faa Stykket ind i Repertoiret – saafremt 1) De fremdeles ønsker det, 2) ikke de omtalte Ensemble-projekter nu el. senere kommer paa tvers. – Jeg har spillet en stor Rolle3 i Aften – er træt –; derfor er Stilen i Brevet vist uklar. Pardon! Meningen er god! Venligst og ærbødigst Hilsen!

Deres hengivne
Johannes Nielsen

 
[1] Fru Lundequist: den svenske skuespillerinde Gerda Lundequist (1871-1959), kendt for sine Strindberg-, Ibsen- och Shakespeare-fortolkninger. tilbage
[2] min afdøde Ven: Hjalmar Bergstrøm (1868-1914) der dramatiserede Pontoppidans roman Lille Rødhætte til Thora van Deken, førsteopført 1914 på Dagmarteatret. tilbage
[3] en stor Rolle: Det kgl. Teater spillede torsdag 21.2.1918 Jóhann Sigurjónssons skuespil Løgneren i 5 akter med et forspil. tilbage