Harald Nielsen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Falkonérgaardsvej 3. 22. december 1911

befinder mig vel ved at være en ensom

Harald Nielsen
Falkonérgaardsvej 3, I.
Telf. Nora 1470
 
København V., d. 22/12 1911

Kære Henrik Pontoppidan!

Det er ikke fordi jeg har noget særdeles at meddele at jeg skriver til Dem, men jeg vil gerne sende Dem en Julehilsen. Jeg har saa ofte tænkt paa Dem – hørt om Dem har jeg ikke – og paa, hvorledes De og Deres Hustru mon havde det? Kan vi snart vente Dem hjem igen eller vil De for Alvor ryste lufte alt det hjemlige af Dem under et længere Ophold.

Selv kunde jeg af 2 mange Grunde ønske at komme et Aar eller to helt bort, men dette Ønske er der intet Haab om vil gaa i Opfyldelse. Det truer endogsaa med at U. T. vil naa at bære sig og saa er jeg jo godt bundet.

Jeg har nu en halv Snes Dage fri og i dem vil jeg forsøge at faa gjort lidt Arbejde udenfor det daglige Hoveri, og – Telefonen vil tie. Indbydelser er jeg ikke plaget med. Den Kærlighed, mine Landsmænd nærer til mig kan de beherske og saaledes 3 er det for Resten godt. Jeg befinder mig vel ved at være en ensom Mand efterhaanden og selv dem, jeg har haft det godt sammen med som f. Eks. Dem, har jeg undertiden Fornemmelsen af, jeg helst gæster i Tankerne.

Naa, det har jeg jo i Vinter rig Lejlighed til og jeg benytter mig ogsaa undertiden af den og gør det atter nu. Jeg spadserer ned til Dem i min mest fredsæle, min mest velopdragne friserede Skikkelse og beder Dem og Deres Hustru modtage 4 mine oprigtigste Juleønsker ligesom jeg ogsaa skal hilse fra min Kone.

Har De Tid og er De os venligt stemt en Dag, sender De os et Par Ord om, hvorledes det gaar.

Med Ønsket om et godt Nytaar og min Tak for alt godt i det gamle.

Deres hengivne
Harald Nielsen