Martin Andersen Nexø til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Allensbach, Tyskland. 10. november 1927
den vexles paa Anfordring med Guld
Allensbach am Bodensee, Tyskland 10. Novbr. 1927
Kære Henrik Pontoppidan!
Jeg siger Dem en hjærtelig Tak for Deres ny Bog1, som jeg læste, saa snart den kom ind ad Døren – i ét Træk. Jeg maatte imidlertid næste Morgen blive i Sengen – min gamle Historie: Slim paa Lungerne – og kunde ikke skrive og takke Dem; først i Dag er jeg et Par Timer oppe. Ja, De har vel nok Ret i, at jeg ikke samstemmer med alt, hvad De i "Mands Himmerig" har paa Hjærte; men det behøves jo heller [ikke]. Mig har anden Mands Mening aldrig generet, blot jeg føler, at "den vexles paa Anfordring med Guld", og det gælder jo for Deres Tales Vedkommende mere end for nogen anden Forfatters i Danmark. Derfor elsker jeg Stemmen, der taler gennem Deres Værker, uanset min Indstilling til det, der forfægtes. – Ogsaa Deres Kærlighed til den lille Hassan forstaar – og deler – jeg. Jeg synes jo blot, at han – trods de skæve Ben – i Dag maa prøve at holde Fodslag med den øvrige Menneskehed!
Jeg skal om to Dage tiltræde en Foredragsrejse gennem Vesttyskland. Jeg blev hellere hjemme og holdt Sengen lidt endnu, men man maa jo hente sit Brød dèr, hvor den gode Gud hitter paa at lægge det af til én. Det gode er der ved denne Rejse, at den fører mig til Berlin, hvorfra jeg saa kan tage et Smut til København. Jeg kommer der omkr. den 22. Novbr., og hvis De er i Hovedstaden til den Tid og er rask nok til at se en Ven, vilde jeg gærne have Lov at sige Goddag til Dem. Maaske finder jeg et Par Ord fra Dem hos mit Forlag Aschehoug, Krystalgade 16?
Med de hjærteligste Hilsener til Dem og Deres Hustru er jeg Deres altid hengivne
Martin Andersen Nexø
Tilføjet på højkant i venstre side: Jeg maa jo give Dem Ret i, at Deres ny Bog ikke egner sig for et Arbejderforlag. Jeg har derfor slet ikke sat mig i Forbindelse med Büchergilde Gutenberg i Anledning af dens endelige Fremkomst.
