Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Drosselvej 6. 22. juli 1932

Pontoppidan 75 år

Drosselvej 6 22/7 32

Kæreste Herre og Ven!

Jeg vilde jo gerne have ønsket Dem til Lykke paa selve Dagen. Da De i Deres Brev til mig ikke nævnte Deres Adresse, bad min Kone Else om den, men fik den ikke. Altsaa maa jeg komme post festum som saa mange andre.

Men det er jo ganske ligegyldigt. Mine gode Ønsker for Fremtiden og min Tak for Fortiden bliver ikke mindre varme, om de kommer en Dag for tidlig eller for sent. For mit Liv og min Virksomhed har De haft en 2 stor og afgørende Betydning baade som Menneske, som Digter og som Ven. Derfor sender jeg Dem min Hilsen og dybtfølte Tak. –

Jeg selv sidder i Arbejde op over Ørene med Gennemgang af Manuskript og Korrektur. Da jeg d. 18 Juni var ude hos Dem – jeg husker Dagen, fordi jeg netop da havde skrevet den sidste Side af min Bog – troede jeg, at jeg nu skulde have lidt Ferie efter den lange Arbejdstid fra October. Men den tredie Gennemskrivning af det store Manuskript og den ustandselige Korrektur har holdt mig fast paa Drosselvej og vil vel holde mig endnu et Par Uger. 3 Hvor jeg saa tager hen, ved jeg ikke. Til den Tid er sandsynligvis Sommeren forbi – og maaske bliver jeg saa, hvor jeg er.

Og her er og har været herligt i denne herlige Sommer. Jeg har ikke savnet mit Hus i Mørdrup, som jeg dog har elsket, en eneste Dag. Vi Mennesker er jo troløse i Liv og Kærlighed. Skønt alle vore Venner er og har været bortrejste – De til Rørvig – Fru Reumert og Børn til Jylland – min Ven Poul Mathiesen¹ (som De vist kender) til Tyskland – har vi dog haft det dejligt i vor Ensomhed. Vi har jo den Lykke, min Kone og jeg, at kunne arbejde sammen, og Arbejdet med min Bog 4 fra Formiddagen til ud paa Natten har været og er en ren Velsignelse. Kun en lille Sorg har blandet sig i vor Glæde. Vibeke² ligger stadig paa Frederiksberg Hospital, uden at maatte modtage Besøg, uden at maatte komme op af Sengen eller blot ud i Luften. Det gør mig saa ondt – hun er mit Hjertebarn.

Nu farvel – og paa snarligt Gensyn. Jeg glæder mig til Timerne paa Holmegaardsvej. Ring blot hertil, naar De atter er hjemme og ønsker at se mig.

Min Kone beder mig hilse hjerteligt!

Deres gamle Ven
H. N.