Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Espergærde. 8. juli 1929

vandre en Tur i Dyrehaven uden Paraply

Espergærde 8.7.29

Kære Hr. Henrik Pontoppidan!

Synes De vel, det er Vejr til at forlyste sig i? Jeg vilde have besøgt Dem en af de nærmeste Dage, men jeg foreslaar, at vi venter til Syndfloden er ovre. Vi skulde jo dog gerne kunne vandre en Tur i Dyrehaven uden Regnfrakke, Sivsko og Paraply. Saa saare Vejret bedager sig, skriver jeg og melder min Ankomst. Jeg længes meget efter at gense Dem – i Sol og under blaa Himmel og med Doktorhatten.

Hilsen fra os alle – Reumerts og Familien herhjemme.

Deres hengivne
Henri Nathansen