Henri Nathansen til Georg Brandes
Sendt fra Fr. VIs Allé 12. 11. december 1916

den uudslukkelige Ild

Fr. VI Allé 12. 11/12 161

Kæreste G. B.!

Kun disse Par Ord under opslidende Arbejde med Gennemsyn af Manuskript og Korrektur:

De to sidste Hæfter af Voltaire, navnlig det sidste, er beundringsværdige. Jeg trænger til at sige Dem, hvor de overvælder Læseren, funklende som de er af Liv, lysende af Aand. En Verden i en Nød – hverken mere eller mindre.

Den, der selv i det smaa beskæftiger sig med Mennesker af sin Tid, forstummer overfor denne Verden af Indsigt, Oversigt, Forstand paa og Følsomhed for Lys og Luft, Sind og Sans, Blod og Nerve i en svunden Tid. I det brusende Orkester, som Deres Værk er, dukker Tidens Tema frem i tusinde Variationer. Intet Anslag er falsk, ingen Node er overflødig. Overfor alt stort er den første Følelse 2 Beundring, der lammer ved sin Overmagt. Siden stiger Taknemmeligheden som en Fugl Føniks op over Asken, der skjuler Ens egne afmægtige Forsøg. Og Taknemmeligheden faar atter den svage Gnist til at gløde.

Tak for den uudslukklige Ild i Deres Aand. Den, der ikke har Flammen, maa trøste sig med Gnisten. Troen beskæmmer ingen.

Jeg ønsker Dem til Lykke af et taknemmeligt, beundrende Hjærte!

Deres
Henri Nathansen

 
[1] mandag. tilbage