Henri Nathansen til Georg Brandes
Sendt fra Allégade 15 A. 7. april 1913
i Automobil til Stockholm
Allégade 15 7.4.131
Kæreste Herre!
Jeg har idag efter Deres Ønske, været i Deres Lejlighed for at finde de omskrevne Blade og Tidsskrifter. Artiklen Ibsen-Strindberg-Brandes findes ikke, men derimod Nietzsche-Strindberg Brevene, hvori ogsaa De nævnes – formodentlig er det disse, der har givet Anledning til den Meddelelse, der er bragt Dem. Af Courrier Européen sender jeg de senest ankomne Hæfter og et Par andre, som jeg tænkte kunde interessere Dem, samt en Bog fra Kropotkin. Mother earth fandtes ikke, ej heller "Nord und Süd". Da jeg paa Postkontoret erfarede – eller som De vilde sige erfor – at jeg kunde omadressere Tryksagerne, har jeg gjort det og derved sparet Dem for en – ganske vist mindre – Formue.
I Lejligheden er alt, som da De forlod den. Jfr. Andersen er rask og rørig og hendes 2 Stemmes skønne Trompétklang fryder et musikalsk Øre. Hendes Trav er fast og gungrende, var hun Digter vilde hendes Vers gaa paa otteføddede Jamber. Stabelen af ankomne Bøger og Blade er nu vokset hende over Hovedet, hun vandrer imellem Dyngerne, som var det Højalperne. Hun synes sikkert, at Bogtrykkerkunsten er Djævelens Værk – og hun har maaske ikke saa ganske Uret.
Vedlagte Anmeldelse fik jeg sendt fra Henning Berger2, som jeg traf paa Udstillingen3 forleden. Han bad mig hilse Dem mange Gange. Da jeg ikke véd Rungs Adresse, sender jeg Anmeldelsen til Dem, maaske er Rungs taget med Dem til Rom? De maa godt hilse ham fra mig og sige, at han er en Skurk – jeg skrev til ham for en Maaned siden og har ikke hørt fra ham. Navnlig synes jeg, at Leddevand burde opfordre ham til at skrive. Saa er det dog altid godt for 3 noget. Men han er altsaa et slet Menneske og en god Musikant4. Saadan er det jo altid.
Nu skal vi snart gaa i Gang med Flytningen til Fr. 6tes Allé. Hvis De skriver efter dette Brevs Modtagelse, er min Adresse bemeldte Oldenborgers Allé Nr 12. Da jeg er et Mandfolk, forsvinder jeg før Flytningen – jeg tænker til Hornbæk – og lader min Kone om Resten. Jeg maa dog til min Undskyldning bemærke, at jeg har tilbudt min Assistance, men at den med Haan blev afvist. Jeg har nemlig den for en Flytning uheldige Egenskab at have ti Tommelfingre. Naar saa dertil kommer, at Kvinder, under slige Omstændigheder kan leve af et Spejlæg og spise det paa et Køkkenbord, og at det er disse Abemennesker en Fryd at skure og færdes i Træk og Kulde og hænge paa Trappestiger oppe under Loftet med Munden fuld af Knappenaale og andre Delikatesser, krymper jeg mig ikke videre ved at overlade Valpladsen til disse lavere Væsner. En Ytring fra min Side 4 om, at jeg ogsaa kunde trænge til en lille Foraarsrekreation, blev modtaget uden Skepsis. Maaske tager jeg ogsaa en lille Tur med Fru Jørgen-Jensen5 i Automobil til Stockholm, men det afhænger af, om hun kan faa fri fra Teatret. Det vilde more mig at suse op foran kgl. dramatiska Teatern med en mægtig 26 Hestekræfters Auto, iført Støvbriller og Pels. Det vilde give Respekt og overtyde Sverrig om min Verdensberømmelse.
Nu farvel – snart sés vi vel igen. Tænk, jeg har ikke set Dem siden November Maaned. Jeg husker den Aften Rung og jeg var ude at sige farvel. Vi spurgte Frk. Mudocci, om hun vilde med, men De rakte hende Deres Haand og sagde bedende:
Bliv hos mig, naar Dagen hælder ...
Jeg ser Dem smile, nu da jeg slutter Brevet, dét Smil, som ikke en Gang en Mand kan staa for.
Her og hisset
Deres
H. N.
