Henri Nathansen til Georg Brandes
Sendt fra Allégade 15 A. 13. februar 1910

De ligner Ahasverus

Allégade 15 A. 13 Febr. 10.1

Kære Hr. Professor Brandes!

Det har været mig en Fryd at læse Deres Bog2. Naar jeg i den forløbne Uge kom hjem, ophidset af Teatrets Jag og Larm og ophedet af Lys fra Arbejdsherse3 og Réverbèrer4, har jeg i den dybe Stilhed herude efter et grundigt Renselsens Bad fordybet mig i Deres Aand. Med Genkendelsens Glæde har jeg mødt de Skikkelser, jeg lærte at forstaa og skatte gennem Deres Vurdering: Voltaire, Jeanne d'Arc, Swinburne, Clemenceau. Minder fra vort Bekendtskabs Tid dukkede frem – mit Hjærte har sendt Dem sin stumme Hilsen fra Troense til San Remigios Have, jeg har uset af Dem fulgt Deres Tales ædle Styrke og ungdommelige Ynde ved Festen 2 for Holger Drachmann, og jeg har med en hjærtelig Latter tiljublet Dem, naar De paa Deres springske Pegasus red frem til Kamp for Amagers Løsrivelse og samme Verdensdels Flag. Og jeg har drømt mig tilbage til Voldenes Duft af Lind og Sus af Fortid og set min egen Ungdom gennem Deres – forelsket, forjættende – forbi!

Naar jeg nu tænker paa de Mænd, der kom efter Dem – hvilken Forskel! En Præstesøn5, bred og prædikende, født og døbt i den Tro, at Danmark var Verdens Navle. Hvis Horisont ikke var videre end dén, han saa' fra sin Faders Studereværelse i Præstegaarden. Fuld af teologisk Billedvæv og vævende evig og evig sit evindelige hjemmegjorte Vadmel. Den anden en Embedsmandssøn6, der forsøgte Springet ud i det fri og faldt i Grøften. Kravlede saa møjsommelig tilbage til Stuerne, hvorfra han kom og bedømte 3 saa Livet og Kunsten ud fra den Nøjsomhedens Vej, hvor han byggede sit Tempel. Og den tredie, en lille Sildefødning7, skærmet af tætte Reoler mod Verdens Larm og Kamp, en lille Grinebider og en lille Biedermejer, usikker i sit Smil og usikker i sit Alvor. Disse 3 Kongsemner til Amager og Saltholmen og omliggende Øer kæmper om Magten – Gud Fader i Skuret!

Naar jeg læser Deres Bog, og hver Gang jeg slaar op i én af dem, der staar paa min Hylde, saa begriber jeg ikke, at De blev her. Et ungt vildt og dristigt Temperament, der er lukket inde i en Dyrehave. Hver Gang jeg ser Dem, synes jeg ikke, De ligner nogen herhjemme. De løber langs Gadernes Huse, de blander Dem ikke i Vrimlen. Jeg synes undertiden, De ligner Ahasverus.

Det er De ogsaa. De er hjemløs her. Jeg ogsaa. De føler de fede, øllede danske 4 Fjæs som fremmede, Fjender. Jeg ogsaa. Hvor De gaar og staar snærrer Køterne, som Porthundene i gamle Dage jagde Dem bort fra de Pladser, hvor De var selvskreven. Og paa alle Hjørner lurer endnu alle de, hvem Guderne nægtede Forstand og Hjærte, og de er legio.

Jeg er fuld af Væmmelse, af Foragt og Væmmelse igen. Jeg gik en lang Tur idag i Skoven gennem Sne og Sne – det var dog lidt rent for Øjet. Jeg sidder herhjemme og ønsker, at jeg kunde blive siddende her i den uhyre Stilhed, som nu sænker sig over Haven og aldrig se andet end Sne og aldrig høre andet end den syngende Stilhed i mit Øre.

I disse ensomme stille Aftener har jeg læst Deres Bog og følt, at der dog var ét Menneske til i Verden.

Deres
Henri Nathansen

 
[1] søndag. tilbage
[2] Bog: Samlede Skrifter, bind 18. Bogen kan læses på Arkiv for dansk litteratur. tilbage
[3] Arbejdsherse: en slags lysekrone med gasflammer, der giver ovenlys på en teaterscene. tilbage
[4] Réverbère: lampe med hulspejl, der tilbagekaster og samler lyset; projektør. tilbage
[5] Præstesøn: formentlig prof. Vilh. Andersen (1864-1953). tilbage
[6] Embedsmandssøn: formentlig docent Vald. Vedel (1865-1942), der iflg. Kraks Blaa Bog 1910 boede Nøjsomhedsvej 17. tilbage
[7] Sildefødning: formentlig prof. Julius Paludan (1843-1926). Sildefødning kan være en hentydning til at manden er født på Bornholm. tilbage