Henri Nathansen til Georg Brandes
23. december 1909

Deres Foragt er Længsel

23.12.091

De skriver: kære Herre. Jeg kunde skrive: kæreste Herre, allerkæreste G.B, hvad De ønsker af Sprogets Superlativer. Jeg er kommet sent hjem, det er Nat, og De véd, at Natten og Stilheden gør En sentimental. Hvor ofte ønsker jeg ikke at sige Dem, hvad jeg føler for Dem, og hvor dyrebar De er mig, men naar jeg staar overfor Dem, skræmmer Deres Smil mig, og Deres dybe Mistillid til alt og alle faar mig til at tie.

Nu i Nat er De mig nær, men Deres Smil er mig fjærnt, og jeg siger til mig selv, at Deres Foragt er Længsel efter den Sandhed og den Tillid, man 2 drømmer om og aldrig finder. Saa tør jeg da trygt sige her i Natten og Stilheden, at jeg elsker og ærer Dem – kæreste Herre, kæreste G.B!

Deres hengivne
Henri Nathansen

 
[1] torsdag. tilbage