Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Allégade 15A. 6. oktober 1908

kongelig Gæst – det vi gærne vilde være

Allégade 15 A. 6.10.08

Kære Hr. Henrik Pontoppidan!

Jeg har med den største Glæde læst Deres lille henrivende Bog¹. Det har gjort mig saa godt nu iaften at gennemleve denne simple og skønne menneskelige Saga, og dens Vemod og Medfølelse og spøgende Alvor har rørt mit Hjærte. Og samtidig med at dens Idé belyser Personer, Milieu og selve den trøstesløse og haarde Egn, slutter Formen sig om den, saa overlegen og selvfølgelig. Ja – den kongelige Gæst! Det er jo det, vi gærne vilde være, og i de lange Vinteraftener gaa paa Gæsteri i de tusind Hjem – røre et Hjærte her, vække en Tanke der, lyse op med en Flamme i Hverdagens Graa. De har gjort det. Deres Liv og Virksomhed 2 har været en Vandring over Egne, gennem Hjem, og mange Sind var ikke som før, efterat Deres Ord havde lydt. Saadan er det, og De ved det jo ogsaa selv. Naar meget af det, som nu sprøjter sit Skum tilvejrs, er bristet til Luft og dampet bort, saa vil det, De skrev, glide sin rolige Vej gennem Sindene, uanfægtet og uberørt, fordi det havde Rod i Dem selv og i dem, De skrev for.

Alt det behøver jeg jo ikke at sige Dem. Men jeg trænger til det iaften – som forresten saa mange Gange før. Og den lille kongelige Gæst, som lyste op i min Stue iaften, skal faa en fast Plads i mit Hjærte.

Deres
Henri Nathansen