Henri Nathansen til Georg Brandes
Sendt fra Troense. 29. juli 1907
god lille Jødedreng
Troense1
Kære Hr. Professor Brandes!
Dette Kort skal kun bringe Dem en lille venlig Hilsen. Vi er nu i den danske Højsommer – Hanen galer højt paa Møddingen og Johannes von Jensen2 i Politikens Kælderhals. Jeg sidder saa dejlig udenfor. Jeg hører i det fjærne de danske Digtere falbyde deres Grøntsager som Pæresjovere. Publikum køber som altid hos den, der raaber højest. Og Jydepotterne rumler, saa det kan forslaa.
Men jeg sidder vemodig og nynner: Kommer at købe3, kommer at købe – jeg er en god lille Jødedreng.
Deres
Henri Nathansen