Henri Nathansen til Martinus Galschiøt
Sendt fra Nørrevoldgade 60. 29. september 1898
Nørrevoldgade 60. d. 29.9.98.
Kære Hr. Galschiøt!
Jeg kan ikke sige Dem, hvor det glædede mig atter at modtage et af Deres kære, forstaaende Breve. De kommer saa velgørende ovenpaa alt det flade Snak, jeg i min nære Bekendtskabskres tit og ofte har maattet høre i Anledning af mine litterære Smaating. Og de giver mig altid Mod til at forsøge paa engang i Tiden at naa frem til min egen lille Plads i Litteraturen.
Men De, som har hjulpet mig frem og altid støttet mig med Deres kloge Raad og Opmuntring – De maa intet risikere for min Skyld. Saafremt Offentliggørelsen af min Novelle skulde kunne skade Dem selv eller Deres Stilling i fjærneste Maade, saa beder jeg Dem lade den hvile i Fred. Jeg véd jo nu, at De har læst den netop saaledes som jeg gærne saa' den læst, og at De 2 har fundet den god. Alene dette er mig en Glæde. Og De har rigtig sét, at mit Maal kun er dette: i ethvert Arbejde at yde det bedste jeg formaar, og at jeg aldrig vilde lade mig lede paa Vildspor af ungdommeligt Hang til at vække Forargelse eller Skandale. Jeg tager mit litterære Arbejde i fuldeste Alvor, og jeg har altid søgt at holde min Spøg borte fra Grinet. Maaske gør jeg tit mine Figurer lidt for tydelige, understreger dem lidt vel meget. Men er det ikke bedre end at glatte og slikke dem for et højtæret Publikums Skyld.
Men om alt det og om meget andet kan vi tale sammen paa Søndag. Jeg takker Dem og Deres Hustru, fordi De vil se mig. Forhaabentlig kommer jeg med Toget herfra Kl. 1058.
Endnu engang Tak, kære Hr. Gals[chiøt,] jeg glæder mig til at se Dem
Deres hengivne
Henri Nathansen.
