Peter Nansen til Henrik Pontoppidan
13. oktober 1903

Baand og Forpligtelser Dem imod

GYLDENDALSKE BOGHANDEL.

Kjøbenhavn, den 13/10 1903

Kære Pontoppidan!

Tak for Deres elskværdige Brev. Saa er vi altsaa kommet over den gamle dumme Misstemning, og det er mig en stor og oprigtig Glæde. Forhaabenlig bliver der da snart en Lejlighed, hvor vi kan træffes og tales ved – ikke blot om Forlag og Forretninger, men om alskens andre Materier ogsaa.

Men naturligvis vilde jeg gærne, da det er et brændende Spørgsmaal, tale om Forlaget. Ikke at jeg tror, De har Ret i Deres Angst overfor det store Aktieselskab. Jeg kan ikke 2 rigtigt regne ud, paa hvilken Maade det nogensinde skulde komme til at fortrædige Dem. Men jeg kan jo nok i al Almindelighed forstaa Deres Ræsonnement: jeg vil F. g. mig være fri og uafhængig; jeg lader mig hverken binde eller sælge.

Maa jeg nu først om dette at blive solgt sige, at præcist det samme risikerer en Forfatter paa hvilketsomhelst Privatmands-Forlag. Jeg og delvis De blev solgt, da Langhoff ikke kunde mere og afhændede sit Forlag til Lybecker & Hirschsprung; senere blev vi solgt, da Philipsen opslugtes af Nord. Forlag. Og kan nu Gyld. Bogh. og N. F. forenes, er der absolut mindre Tale om Salg end 3 i noget af de to andre Tilfælde. Og De, der paa Forhaand var paa et Aktieselskab-Forlag, kan da ikke blive saa forskrækket over at dette Aktieselskab udvides. Tilmed da De er saa venlig at sige, at De ikke frygter nogen Misgærning hverken af Bojesen eller mig.

Men jeg véd jo fra gammel Tid, at alt, hvad der smager af Baand og uafrystelige Forpligtelser, er Dem hjærteligt imod. Jeg synes blot, at Sagen kan ordnes saadan, at De ikke mister et Gran af Deres Uafhængighed og til enhver Tid kan sige Dem fri, hvis Forholdet til Forlaget bliver Dem ubehageligt. Jeg véd endnu intet om, hvordan Deres Forhold til Nord. Forl. har været. Men De behøvede jo ikke at sælge mere end ét Oplag ad Gangen. Og saa kan en almindelig 4 Bestemmelse om, at De til enhver Tid, ved at tilbagebetale (eller af et andet Forlag lade betale), hvad De skyldte, erhvervede fuldstændig Frihed om baade nye og gamle Bøger. De Kontrakter, der i min Tid er blevne sluttede med Gyld. Bogh. hjemler netop Forfatteren en saadan Frihed. Jeg finder det absurd, at en Forfatter og et Forlag skal være uløseligt bundne til hinanden, naar Tillidsforholdet (eller Sympati-Forholdet) ophører.

En Kontrakt som den, Bang havde sluttet med Schubothe, fordi han skyldte dem nogle faa Tusind Kroner, var, efter min Mening, et Monstrum. Skønt Bang havde Penge til at betale, med Renter, hver Hvid tilbage, kunde han 5 ikke blive løst. Han havde solgt sig med Hud og Haar. Og kun sine nye Bøger kunde han udgive hos andre.

Men hvis De til enhver Tid kan slippe løs baade med de gamle og de nye Ting, ved at tilbagebetale eller lade tilbagebetale Deres Forskud, saa ser jeg ikke, at Deres Frihed er i nogen Fare. Thi Deres Forskud skulde svulme kolossalt op, for at det ikke skulde være en god Forretning for et andet Forlag at forstrække Dem med Midler til at købe Dem fri.

Og foreløbig har De jo Bojesen og mig, der vil kappes om at 6 gøre Dem Livet behageligt. Og som De selv indrømmer: der kan være nogen Fordel ved at have sine Værker samlede paa et stort Forlag.

Og, som De selv siger, De maa tænke paa, hvad der er til Fordel for Dem og Deres. Og, selv om De ikke har nogen Ærgærrighed efter at faa Deres samlede Værker ud, saa betyder det dog noget, netop for et Menneske som Dem med den brændende Uafhængigheds-Trang, med ét Slag at tjene ikke de Par, men de mange Tusind Kroner.

7 Jeg foreslaar, at vi en Dag taler om Sagen. Jeg kan forsikre Dem, at jeg endnu er saa meget Forfatter, at jeg kan se Forholdet mellem Forlag og Forfatter ogsaa fra den sidstes Standpunkt.

Og jeg kan, som før sagt, ogsaa tale om andre Ting. Og vil det helst med Dem. Men vil gærne først og fremmest overbevise Dem om, at De ikke er bleven mere solgt end at De er den, der bestemmer Handelens Vilkaar og Form, og at De, hvordan Handlen saa sluttes, altid bevarer Deres Frihed.

Og saa for Resten, 8 enten De vil have noget med mig at gøre som Forlægger eller ej, – saa kom ind en Dag og lad os, hvis Deres Mave ikke er bleven svækket, ryge en Fredspibe med Tilbehør.

Deres hengivne
Peter Nansen