Karl Larsen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 3. april 1907
vi kender hinanden tilstrækkeligt
| Karl Larsen Gammelstrand 40 |
København 3.4.1907 |
Kære Henrik Pontoppidan!
Engang i Vinter fik jeg en Opfordring til at være med om at skænke Dem et Maleri i Anledning af, at De havde skrevet i 25 Aar. Den var undertegnet af 7 Forlæggere, 7 Anmeldere og et efter ubegribelige Regler sammensat mindre Antal af Forfattere + 1 Maler√. Da jeg fandt denne Kreds af ellers højst fortræffelige Borgere lidet repræsentativ, hvor det gjaldt om 2 at hædre en Forfatter, da jeg endvidere nærer den dybeste Rædsel for at være med til at give Folk Kunstgenstande, som De ikke selv har ønsket, sendte jeg intet Bidrag til Komiteens Kasserer. – Uden at man meddelte mig noget derom, var man senere dog saa fornuftig at gaa bort fra Maleritanken og fylde et smukt Sølvbæger med god Kongemønt; det havde jeg gerne været med paa; men det fortalte de 7 Forlæggere mig intet om; altsaa forblev jeg ved Lejligheden urepræsenteret.
Nu tror jeg jo nok, at vi to kender hinanden tilstrækkeligt til, at jeg kunde glimre ved min Faværelse, uden at De lagde nogen urigtig Betydning deri; 3 men paa den anden Side vilde jeg dog gerne give Dem en Forklaring herpaa samt vedlægge et lille synligt (ganske vist fuldkommen overflødigt) Tegn paa den Hengivenhed og Beundring, som jeg nærer for Dem. Da jeg i sin Tid var med den afdøde Kaminraad Poulsen i Rusland, svarede han en russisk Admiral, der forærede ham et Cigaretui: "Ich danke Sie, Hr. Admiral, nicht für das Fuderal, denn das kan ich kaufen für'en Rubel; aber ich danke Sie für da hübsche Gedanke!" Det haaber jeg ogsaa, De vil sige med Hensyn til medfølgende lille Bog.
Med venligste Hilsener
Deres hengivne
Karl Larsen
