Anker Kirkeby til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 24. juni 1929
med forlorne Tænder og Similismykker
Mandag.1
Kære Dr. Henrik Pontoppidan!
Jeg kommer efterhaanden til paa ganske taabelig Vis at blive ved med at plage Dem. Personlig lod jeg Dem helst i Fred, men jeg har et Pligtarbejde: at gøre "Politiken" saa godt som muligt og skaffe saa mange pæne Hilsner til Nexø som muligt. Flere af Bidragyderne til Nikolajsens Fødselsdagsalbum (bl.a. Aakjær) har tilladt at vi paa Festdagen offentliggør deres Bidrag i vor Enquête. Men vi kan ikke i Bladet 2 offentligt skelne imellem, hvilke Bidrag, der samtidig staar i Adressen. Dette Arrangement sker i Forstaaelse, baade med Nikolajsen og Aschehougs Forlag. Hvis De derfor venligst vil tillade, at vi bringer ogsaa Deres Bidrag, maa det da være paa samme vis som vi bringer de øvrige. Vil De give denne Tilladelse? Budet kan tage Deres Svar med.
De skriver morsomt i en af Deres elskværdige Epistler2, at De ser "Politiken" som en gammel Elsker ser sin Tilbedte som Matrone "korpulent Madam med forlorne Tænder og Similismykker". Hvordan skulde Damen blive anderledes, naar hendes Elskere forlader hende og ikke giver hende den ægte Brillant at bære i Barmen, 3 eller putter hende det stærke sunde Rugbrød i Munden, der kan holde hendes Tænder friske og skarpe?
Med ærbødig Hilsen
Deres
Anker Kirkeby
