Niels Jeppesen til Knut Ahnlund
Sendt fra Viborg. 3. november 1955

jeg har en fantastisk Hukommelse

Viborg 3-11-1955

Kære Hr. Ahnlund.

Tak for Deres Brev. Det glæder mig, De har haft Udbytte af mit lille Kildeskrift om Henrik Pontoppidan. Hans Brix, der ellers ikke er mig venligsindet, skrev i sin lille Anmeldelse, at Forskere nok skulde henvende [sig] til mig angaaende Pontoppidan. Det ved Woel og hans Komplot, som Pontoppidan foragtede – ogsaa i et Brev til mig – og derfor modarbejder de mig paa alle Maader paa Forlag og Redaktioner.

"Den anden Pastor Knudsen" (den ene er jo Forfatteren, fhv. Valgmenighedspræst Jakob Knudsen, hvis Ydre ^er√ "Mads Vestrup") kendte jeg fra Gaderne her i Viborg for c. 30 Aar siden. Pontoppidan spurgte mig, om jeg kendte noget til denne Præst og hans besynderlige ret store Selvskildring "Fastrupbogen "Klaps", otte Aar i Horsens lærde Skole. Et Jubilæumsskrift 1858-1908 af Emeritus. Viborg Backhausens Bogtrykkeri 1911." Forfatteren var Pastor C. P. T. Knudsen, sognepræst for Vammen-Lindum-Bygum 1883-[19]03. Efter sin Afsked bosat i Fastrup 10 km nordøst for Viborg, hvor hans Datter var Kommunelærerinde, og hos hvem den lille hvidhaarede Olding boede de sidste Aar, han levede. Han havde sendt Pontoppidan Fastrupbogen, som ligner Pastor Vestrup[s] mærkelige Taler af en Præst.

Pastor C. T. Davidsen var Sognepræst i Øster Velling-Helstrup-Grensten pr. Randers 1880-1910. Jeg husker godt Sagen mod den gamle Præst, der blev afskediget uden Naade og uden Pension; men hvad ham havde begaaet husker jeg ikke; faa Aar i Forvejen var der andre lignende Sager. I Aalborg var der en ivrig Missionspræst, der kom i Fængsel fem Aar for Usædelighed, ligesom en af mine gamle Elever, der var Præst paa Sjælland og misbrugte Børn, sin egen Datter f. Eks. for faa Aar siden.

Og endelig skriver De om Kredslæge Georg Schack, der sikkert er Model for Læge Gaardbo. Han var helt ligesom denne, frisk og frisindet, men lidt bitter paa Skæbnen. Før han blev Kredslæge her i Viborg, hvor vi i 25 Aar var blandt hans faa Patienter (han havde altid god Tid, var dygtig og omhyggelig), havde han været Sygehuslæge i Nykøbing Sj., og ved sin Død efterlod han 3/4 Mill. til Sygehuset og Sygeplejerskerne der. Han var ugift og havde en Broder, der ikke var Præst, men Teolog og Kommunelærer i København; jeg traf ham hos Lægen i en Juleferie. Pontoppidan boede jo i mange Aar om Sommeren i Rørvig ved Nykøbing.

Det er naturligvis mig, der er den unge Skribent S. 17 i "Samtaler med H. P." og ligeledes Forfatteren, han ikke kendte S. 24; men Bogen vakte jo Forargelse nok, som den er. At jeg havde hans Fortrolighed, var slemt nok for Misundere, hvorfor skulde jeg yderligere røbe, at jeg var Genstand for hans Beundring.

Hertil kommer, at jeg har en fantastisk Hukommelse og derfor siger og skriver Sandheden og kun Sandheden. Her i Landet vil man ikke have andet Billede af Personer og Begivenheder end Traditionens Olietryk; derfor er jeg udelukket fra Boghandelen, Bibliotekerne og Radioen.

Har De læst "Barndommens Billedbog", eller skal jeg sende den? Dens Fortsættelse "Ungdommens lykkelige Daarskab" kan jeg ikke faa ud, selvom jeg betaler for den og forærer den bort. Vi har ikke Trykkefrihed mere. I Fortsættelsen giver jeg Billeder af Kidde og Pontoppidan og deres Forhold til mig, og det maa jeg ikke.

Ønsker De flere Oplysninger, skal jeg sende dem.

Deres hengivne Niels Jeppesen